Versionen fra 27. apr 2015, 12:15

Stenløse bys bibliotekshistorie er beskrevet ved hjælp af avisudklip og arkivalier lånt fra Stenløse Lokal Arkiv, Landsarkivet og Den bibliotekshistoriske Samling samt gennem interviews med nøglepersoner.
1. del, Stenløse Sognebogsamling, er en kronologisk gennemgang af perioden 1904-1969 med afstikkere til den daværende kommunes øvrige bysamfund.

Stenløse Sognebogsamling blev stiftet 1. oktober 1904. Af forhandlingsprotokollen fremgår det, at gårdejer H.P. Hansen, Stenløse, blev formand for bestyrelsen. Øvrige medlemmer blev møller Laurids Pedersen, Stenlille, lærer H.P. Kofod, Stenløse, skomager L. Larsen, Stenløse og barber Johannes Sterup, der blev kasserer og tillige modtog pladsen som bibliotekar for 10 kr. om året. Fra Statens Vandrebogsamling modtog man, som gratis lån i seks måneder, en bogkasse med ca. 50 bind. Fra afholdssamfundet "Frode" en bogsamling på ca. 70 bind. Fra Stenløse Læseselskab overgik som ejendom et bogskab.

I 1906 anførte man for første gang et formål: Formaalet for Bogsamlingen er at give Befolkningen let Adgang til god Læsning, at den almene Oplysning kan fremmes, samt at: Stenløse Sognebogsamling maa hverken sælges ellers deles og naar Foreningen opløses bliver Bogsamlingen Sognets Ejendom.

Sognebogsamlingen blev i 1912 delt i to, en cirkulationsafdeling og et stambibliotek. Først cirkulerede bøgerne blandt medlemmerne af cirkulationsafdelingen, derefter overgik de til stambiblioteket. Cirkulationssamlingen blev nedlagt i 1923 for at kunne opretholde statstilskuddet. Efter vedtagelsen af Danmarks første bibliotekslov, Lov om statsunderstøttede Biblioteker, i 1920, blev vedtægterne ændret for Sognebogsamlingen. Bøgerne kunne nu udlånes gratis til alle over 14 år. Det fremgår ikke af forhandlingsprotokollen, hvor Stenløse Sognebogsamling havde til huse før flytningen i 1924 til Stenløse Rytterskole, der lå ud til Bygaden, hvor der nu er kirkegård. Lærer Viskum var formand og fungerede som bibliotekar for samlingen. Året efter besluttede foreningen at oprette et udlånssted på Stenlille Skole. Statens Bibliotekstilsyn opfordrede i 1936 læseforeningerne i Stenløse, Veksø og Søsum til at slutte sig sammen og oprette et sognebibliotek på den nye centralskole. Sammenslutningen blev en realitet i 1937 og foreningens navn blev Stenløse-Veksø Kommunes Biblioteksforening. Førstelærer Viskum fortsatte som bibliotekar i Stenløse, lærerinde Frk. Schultz var bibliotekar i Veksø og smedemester Johs. Hansen var formand for foreningen og bibliotekar i Søsum. I 1937 blev Centralskolen indviet. Året efter, da Rytterskolen skulle nedrives, blev Stenløses samling flyttet til Centralskolen i tagetagens ene ende. Lærer Viskum fungerede stadig som bibliotekar.

Søsum Læseforening

Ifølge Karen Blegvad Mogensens afskrift af de daværende protokoller blev Søsum Læseselskab stiftet den 17. oktober 1857 af den 14-årige Søren Mogensen. Ved generalforsamling afholdt i 1858 på Stiesholm blev navnet ændret til Søsum Læseforening. Læseforeningen havde til huse i Søsum Rytterskole, efter skolens nedlæggelse kom den til smeden. 2. maj 1945 meddelte Søsum Læseforening, at man ønskede at udtræde af samarbejdet med kommunens bibliotek på Stenløse Centralskole. En selvstændig Søsum Læseforening blev gendannet og fik til huse i brødudsalget.

Veksø Læseforening

Også i Veksø fandtes en læseforening. I januar 1902 blev Veksø Skoles Bogsamling/Folke- og Børnebogsamling stiftet. I 1932 indgik Veksø Læseforening og Stenløse Læseforening forhandlinger om en sammenslutning.

De gamles Hjem

I 1951 blev De gamles Hjem på Byvej opført. I kælderen, overfor den nye offentlige badeanstalt, fik Stenløse Sognebogsamling nu til huse. Lokalet, som af daværende bestyrelsesmedlem Rigmor Ekberg karakteriseres som en "kartoffelkælder", var ringere og mindre end lokalet på Centralskolen, dog blev der her plads til et par læsepladser. I alt var det en meget lille samling med snæver plads og kun beregnet til voksne, hvor den tidligere også havde indeholdt bøger til børn. Biblioteket havde kun bøger, ingen aviser eller tidsskrifter. Valget af bøger til samlingen skete i bestyrelsens regi. Biblioteket havde ingen stor brugerskare. Åbningstiden var seks timer ugentligt fordelt på to dage. Biblioteket var lukket i bibliotekarens ferie.

Flemming Rasmussen, overlærer ved Centralskolen, fungerede som bibliotekar fra 1951 til 1959 og blev lønnet af foreningen med 50 kr. om måneden.

I 1959 overtog fru Meta Olsen pasningen af biblioteket. Meta Olsen havde i sin ungdom været beskæftiget på biblioteket i Jyllinge, hvilket Flemming Rasmussen var bekendt med, da han skulle finde en afløser. Meta Olsen blev som den første aflønnet af kommunen.

Bibliotekarer for Stenløse Sognebogsamling:

1904-05 Barber Johannes Sterup

1905-13 Skomager Laurits Larsen

1913-19 Skomager Olsen

1919-24 Barber Olsen

1924-51 Førstelærer Viskum

1951-59 Overlærer Flemming Rasmussen

1959-69 Fru Meta Olsen

Stenløse Børnebogsamling

I 1945 findes Stenløse Børnebogsamling på Centralskolen. Midt i 1950'erne havde samlingen trange kår, mindre end 10 kvadratmeter sammen med "lærerværelset". I 1959, da C-fløjen stod færdigbygget, flyttede børnebogsamlingen til nyt lokale på hele 47 kvadratmeter. Stenløse Børnebogsamling fungerede tillige som skolebibliotek. Åbningstiden var på seks timer ugentligt, fordelt på fire dage i skoleåret. Der var således ingen bibliotekstilbud til børn i skoleferier. Leder af Stenløse Børnebogsamling blev lærer Aje Jarner fra sin ansættelse i 1958 ved Centralskolen. Han blev som bibliotekar aflønnet af kommunen.

Oprindelige forfattere: Karen Fuhr Pedersen og Søren Roth

01-12-2003

Kilder og litteratur

Karen Fuhr Pedersen og Søren Roth: Stenløse Bibliotek, 1904-1969-1994, 1994