Forskel mellem versioner af "Eliserenden"
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | Eliserenden hører til den gruppe af vådområder, der tidligere fandtes i og omkring den gamle Stenløse landsby[[Stenløse|Stenløse landsby]]. Renden havde sit udspring i et engareal mellem det nuværende Hvedevænge og Rugvænget. Den løb mod nord, parallelt med Engholmvej, og under dens løb passerede den vådområdet | + | Eliserenden hører til den gruppe af vådområder, der tidligere fandtes i og omkring den gamle Stenløse landsby[[Stenløse|Stenløse landsby]]. Renden havde sit udspring i et engareal mellem det nuværende Hvedevænge og Rugvænget. Den løb mod nord, parallelt med Engholmvej, og under dens løb passerede den vådområdet Sorte Maren, før den mundede ud i [[Stenløse Å]] umiddelbart vest for Stenløse Bio. Det er omtrent der, hvor et stort betonrør i dag leder regnvand ud i åen ved [[Damgårdsparken]].<br /> |
Eliserenden lå så langt uden for den daværende landsby, at området i en periode var bebygget med nogle jordhytter. Her boede der arbejdsfolk, de såkaldte banebørster og vejbørster. De deltog i bygningen af Frederikssundbanen og senere [[Frederikssundsvej]] omkring år 1900.<br /> | Eliserenden lå så langt uden for den daværende landsby, at området i en periode var bebygget med nogle jordhytter. Her boede der arbejdsfolk, de såkaldte banebørster og vejbørster. De deltog i bygningen af Frederikssundbanen og senere [[Frederikssundsvej]] omkring år 1900.<br /> | ||
Versionen fra 27. nov 2014, 13:49
Eliserenden hører til den gruppe af vådområder, der tidligere fandtes i og omkring den gamle Stenløse landsbyStenløse landsby. Renden havde sit udspring i et engareal mellem det nuværende Hvedevænge og Rugvænget. Den løb mod nord, parallelt med Engholmvej, og under dens løb passerede den vådområdet Sorte Maren, før den mundede ud i Stenløse Å umiddelbart vest for Stenløse Bio. Det er omtrent der, hvor et stort betonrør i dag leder regnvand ud i åen ved Damgårdsparken.
Eliserenden lå så langt uden for den daværende landsby, at området i en periode var bebygget med nogle jordhytter. Her boede der arbejdsfolk, de såkaldte banebørster og vejbørster. De deltog i bygningen af Frederikssundbanen og senere Frederikssundsvej omkring år 1900.
Helt frem til afvandingen af markerne omkring Stenløse i 1960'erne var Eliserenden sejlbar med mindre både.
Kilder og litteratur
Arne Navne: En sejltur omkring Stenløse by, Stenløse Historiske Forening nr. 44, 2003, 13-16 (med kortskitse)
Forfatter: Thyge C. Bro
16-03-2006
