Forskel mellem versioner af "Skenkelsø Skole"

Fra Egedal Leksikon
Skift til: Navigation, Søgning
(Oprettede siden med 'Med skoleforordningen af 1789 blev skoledistrikterne omlagt. Nogle gamle skoler blev nedlagt, og nye kom til – heriblandt Skenkelsø Skole, som blev bygget i 1798. Skolen...')
 
 
Linje 19: Linje 19:
 
Hjørlunde Sogns Historie II, bind 2. Red. af Svend Esbech, 1993, 49-51
 
Hjørlunde Sogns Historie II, bind 2. Red. af Svend Esbech, 1993, 49-51
 
Materiale i Ølstykke Lokalarkiv
 
Materiale i Ølstykke Lokalarkiv
 +
  
 
''Oprindelig forfatter: John Rosengaard''
 
''Oprindelig forfatter: John Rosengaard''
Linje 24: Linje 25:
 
''21-06-2011''
 
''21-06-2011''
  
[[Kategori: Bygninger]]
+
 
[[Kategori: Skolebygninger]]
+
[[Kategori: Skolebygninger]][[Kategori:Skenkelsø]]

Nuværende version fra 15. dec 2014, 12:36

Med skoleforordningen af 1789 blev skoledistrikterne omlagt. Nogle gamle skoler blev nedlagt, og nye kom til – heriblandt Skenkelsø Skole, som blev bygget i 1798.

Skolens første lærer hed Hans Chr. Fich. Han efterlod sig et fint eftermæle og blev på skolen i 54 år. Hans efterfølger, E. Carstensen, skrev i 1878 "Hjørlunde Sogns Historie", genudgivet af Jørlunde Sogneforening i 1979.

I Carstensens tid på skolen var der gentagne gange klager over hans embedsførelse. Det medførte, at mange børn flyttede til andre skoler, bl.a. til en privat friskole i Skenkelsø, således at elevtallet næsten blev halveret. Det ændrede sig dog senere, og i 1931 var der 65 elever, så det blev nødvendigt at oprette en stilling som forskolelærerinde.

I slutningen af 1930'erne blev der arbejdet med en centralisering af Jørlunde Kommunes skolevæsen. Det medførte, at der blev bygget en ny centralskole - Jørlunde Skole. Den blev indviet i august 1939. Dermed lukkede Skenkelsø Skole efter at have virket som folkeskole og samlingspunkt i 150 år.

Bygningerne blev solgt til overstyrmand Trier Mørch for 10.000 kr. En søn af Trier Mørch, forfatteren og historikeren, lektor Søren Mørch tilbragte en del af sin barndom her.

De nuværende ejere, der overtog ejendommen i 1992, oprettede på det 2½ hektar store areal, der hører til, Danmarks første økologiske kirsebærplantage.

Den tidligere skole kan ses på Skenkelsøvej 8 i Ølstykke. Modertræet til Skenkelsø Æblet stod i haven til Skenkelsø Skole. Træet blev plantet i 1792, umiddelbart før skolen blev opført i 1798.


Kilder og litteratur

Hjørlunde Sogns Historie II, bind 2. Red. af Svend Esbech, 1993, 49-51 Materiale i Ølstykke Lokalarkiv


Oprindelig forfatter: John Rosengaard

21-06-2011