Forskel mellem versioner af "Allan Hytholm"

Fra Egedal Leksikon
Skift til: Navigation, Søgning
(Oprettede siden med 'Allan Hytholm er født på Frederiksberg i 1947 og uddannet keramiker, bl.a. på Den Kongelige Porcelænsfabrik. Her fik han i 1967 sølvmedalje for sit afgangsprojekt. Han...')

Versionen fra 17. jun 2015, 12:30

Allan Hytholm er født på Frederiksberg i 1947 og uddannet keramiker, bl.a. på Den Kongelige Porcelænsfabrik. Her fik han i 1967 sølvmedalje for sit afgangsprojekt.

Han arbejder både med relieffer, figurer og brugsgenstande. Reliefferne af huse laver han efter inspiration fra gammel arkitektur, men naturen er også en stor inspirationskilde for ham. Det fører til både abstrakte og naturalistiske ting.

Allan Hytholm har haft eget værksted i Skenkelsø nær Ølstykke siden 1972. Fra 1980 har han arbejdet sammen med sin norske kone Aud.

Blandt Allan Hytholms specialopgaver må fremhæves en serie keramiske genstande til Udlejre Kirke (1991). Sættet består af dåbsfad og dåbskande, alterstager, vaser og skåle. Udformningen er inspireret af bl.a. andet den geometriske marmordekoration på dåbskapellet og domkirkens kampanile i Firenze.

Allan Hytholm har gennem årene haft utallige udstillinger. Hans 60 års fødselsdag og samtidig 35 års jubilæum som keramiker blev fejret i 2007 med en stor jubilæumsudstilling på Ølstykke Bibliotek.


Links

www.hytholmkeramik.dk

Oprindelig forfatter: Lene Olesen Bro

01-02-2008