Nuværende version fra 9. jul 2015, 12:26

Det var en aftale, der blev indgået i 1889 mellem et af renovationskompagnierne og DSB. De såkaldte natmænd tømte lokummerne i København om natten. Indholdet blev fragtet i specialbyggede vogne ud til et antal tømningspladser langs Frederikssundbanen.

Aflæsningsplads i Stenløse

I 1895 henvendte Københavns renovationskompagni sig til sundhedskommissionen for Stenløse-Vexø Kommune. De ville gerne anlægge en aflæsningsplads for latrin umiddelbart ved Stenløse Holdeplads. Hertil svarede distriktslægen, at det var i orden, hvis gødningen blev læsset direkte fra kompagniets jernbanevogne over i landmændenes vogne. Pladsen ved holdepladsen måtte ikke benyttes til oplagsplads for gødningen. Desuden skulle de benyttede vogne være tætte og dækket med tætsluttende låg, så gødningen ikke kunne spildes under transporten eller lugten kunne brede sig. Landmanden skulle læsse gødningen ud på markerne med det samme og straks pløje eller harve den ned i jorden.

Aflæsningspladsen lå i området, hvor Krogholmvej i dag løber under jernbanen. Men lægens påbud (ingen oplag på stedet) blev ikke overholdt, og der opstod hurtigt latringruber. Han havde også advaret mod stanken, men i perioder var den ulidelig. Hverken DSB’s eller bøndernes vogne var 100 % tætte. Der var også aflæsning i Ballerup og Måløv.

Gødning og kloakker

Latrinen var vigtig som gødning. Navnlig under Første Verdenskrig var den uundværlig for bønderne, men efter krigen blev latrinen udkonkurreret af kunstgødning. Før Første Verdenskrig udgjorde salget af latrin 20 % af renholdningsselskabets indtægter, og i 1918 var det oppe på 50 %. Men efter krigen svandt det voldsomt ind.

Den sundhedsmæssige side af sagen satte efterhånden en stopper for transporten. I 1898 blev natrenovationen samlet i en oplagsplads på Kløvermarken. Samtidig fik København et nyt kloaksystem. Den del af latrinen, der ikke kunne sælges, blev sendt ud i Øresund via en pumpestation. I perioden 1893-1903 fik alle københavnske kloakker udløb via denne pumpestation. Der var hermed skabt mulighed for moderne toiletter med vandskyl.

De ildelugtende togtransporter ophørte omkring 1925 og i løbet af 1930'erne forsvandt natrenovationen i København.

Efterskrift august 2011

Københavns Grundejerforenings Renholdningsselskab (KGR) blev oprettet i årene omkring 1900. Senere kendt som R98. I 1857 blev det vedtaget at etablere et kloaksystem i København, men det blev dog forbudt at tilslutte de nyopfundne vandklosetter (WC), de blev først indført som forsøg i 1894. I perioden 1897-1903 blev der etableret et egentligt kloaksystem, der skulle lede latrinen ud i Kongedybet.

Det nye kloaksystem kunne i begyndelsen i klare bortskaffelsen af latrinen alene, hvorfor der over 40 år fra 1898 til 1937, hvor der fortsat skulle køres latrin ud. Det blev forventet, at de sidste lokummer var forsvundet til den tid. Den Første Verdenskrig begrænsede udbygningen, og latrinen erstattede kunstgødning til landbruget.

I 1938 var der godt 4.000 lokummer i København, hvorfor natrenovationen blev forlænget til 1943, men Den Anden Verdenskrig og en nazityske besættelse kom i vejen.

Anvendelsen af latrin som gødning ophørte først i 1944 på grund af frygten for smitte fra de tyske flygtninge. Natrenovationen ophørte først helt i årene umiddelbart efter krigen.

Kilder og litteratur

Søren Federspiel: Vi tog skraldet. Renholdning i København 1898-2011, 2011, 15-37

Erik Alstrup og Poul Erik Olsen (red.): Dansk kulturhistorisk Opslagsværk II, 1991, 732

Hugo Truelsen: Et farvel til det sidste Lidenlund-tog, Politiken 21. maj 1989

Henrik Mogensen: En ganske naturlig sag, Siden Saxo nr. 2, 1985, 31-36

Bent Stiesdal: Noget værre møg, i: J.S. Hjort Eriksen, Bent Schrøder og Bent Stiesdal (red.): Livet langs banen. Med Frederikssundbanen i 100 år, 1979, 59-60

Hans Peter Hilden: Skrald, storby og miljø. En beretning om Københavns kamp mod affaldet gennem 200 år.

Udgivet af Renholdningsselskabet af 1898, 1973

Oprindelig forfatter: Thyge C. Bro

07-10-2005