Forskel mellem versioner af "Ege - Egedals maskot"

Fra Egedal Leksikon
Skift til: Navigation, Søgning
 
Linje 41: Linje 41:
  
  
[[Kategori: Ølstykke]]
+
[[Kategori: Ølstykke]] [[Kategori: Egedal]]  [[Kategori: Kommune og Politik]]

Nuværende version fra 9. jan 2017, 11:39

Foto: Finn Jørgensen



Egedal kommune fik i 2016 sin egen maskot, Ege.

Egedal Kommunes maskot er et omvandrende egetræ. Ege skal være med til at skabe nye kulturoplevelser og fællesskaber for de yngste børn gennem en masse aktiviteter med musik og leg. Ege er et 2,40 meter højt »egetræ«, som kommunen har hyret de to unge skuespillere Jesper Riis og Simon Mortensen til at gøre levende på skift. Tanken er, at maskotten skal være en tryg og genkendelig figur for de yngste børn i Egedal Kommune.

Ege vil derfor ofte være med, når der er events og arrangementer for børn.

Ege er syv træår gammel og bor til dagligt i Ganløse Egede skoven med sin far og mor - midt mellem Myrestenen og Rokkestenen.

Han har fået arbejde som omvandrende Egetræ (timelønnet) for kultur og fritid i Center for Plan, Kultur og Erhverv.

Mandag den 6. november 2016 begyndte 100 skolebørn fra Stengårdsskolen i Ølstykke at plante 400 små ege, ahorn og bøgetræer i Egedal By. Børnene deltager nemlig i Skov-Skolens klimaprojekt »Genplant Planeten«, der den anden uge i november har som mål at skabe et bedre klima på Jorden ved at plante nye træer. Træerne skal med tiden blive til Stengårdsskoven midt i fremtidens Egedal By.

Skolebørnene fik hjælp til træplantningen af borgmester Willy Eliasen (V), formanden for Kultur- og Erhvervsudvalget Jens Jørgen Nygaard (K) og den nye maskot, Ege.

Der arbejdes på at udgive en lille "bog" om Ege i 2017/2018. Den lille bog kan uddeles til de mindste gennem sundhedsplejersker, og kan måske bruges i dagpleje og småbørns institutioner.



Kilder og Litteratur

Egedal Kommune

SN.dk



Forfatter: Charlotte Haubye

dato: 10-11-2016