Dannebrogsvej

Fra Egedal Leksikon
Version fra 22. jan 2015, 15:29 af Egedal Arkiv (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning



Tegningen viser Dannebrogsvej fra øst mod vest.

Efter jernbanens åbning i 1879 så sognefoged Jens Peter Hansen muligheden for en bydannelse omkring stationen. Han opkøbte arealer, som han senere udstykkede, og skabte på den måde baggrunden for Ølstykke Stationsby, på det der dengang hed Udlejre Mark.

Johannedalsvej var den første vej, der blev anlagt. Derefter kom Dannebrogsvej i 1901 med kantsten, fortove og vejtræer. I de følgende år blev grundene bebygget med villaer. Karetmager Pedersen var en af de velkendte skikkelser, der indrettede værksted på Dannebrogsvej.

Dannebrogsvej er stadig en vej som dengang. To nye bygninger er holdt i den gamle stil, fint tilpasset vejens traditionelle byggeri.



Kilder og litteratur

Anna Esbechs tekst til Ølstykke Julemærke 1995


Oprindelig forfatter: Ole Bjørn Andersen

01-02-2008