Præstegården I Ledøje
Ledøje og Smørum sogne blev fra gammel tid betjent af samme præst. Oprindelig lå præstegården i Smørumovre, vist nok i den del af landsbyen, som i dag kaldes Norskekrogen. Hvornår præstegården flyttede til Ledøje vides ikke.
Men efter afslutningen af svenskekrigene i 1660 gennemførtes "Besigtigelse og Landgildetaxering" i marts måned 1661 i Ledøje. Og heri er præstegården nævnt som gård nr. 3. Den var ikke ryttergård, som de øvrige 21 gårde i Ledøje.
I "Skøde- og Panteprotokol for Ledøje" findes den første optegning i 1841, hvor man under hæftelser finder: "Pantoblig. fra sognepræst Peter Daniel Wohnsen til Sjællands stifts præsteenkekasse, tinglyst 4 aug. 1841 (Ø 407) med 1. prt i præstegårdens indløsnings ... for sølv 400 Rd. Udslettet 19 marts 1860 (GG 112)."
Præstegården eller –gårdene, der må have været flere gennem årene, ligger på matrikelnummer 1a, Ledøje Bygade 23. Den nuværende gård må være opført omkring 1840. Den ophørte med at være præstegård i 1980, da et parcelhus blev bygget og indrettet til præstebolig på Ledøjetoften 10. Thorvaldsens Museums bygmester, arkitekten Michael Gottlieb Bindesbøll, blev født 1880 på Ledøje Præstegård, hvor faderen, Jens Bindesbøll var præst.
Kilder og litteratur
Kirsten Fauk: Livet i Ledøje Præstegård 1797-1830. Arkitekten Michael Gottlieb Bindesbølls barndomshjem, Ledøje-Smørum Historisk Forenings Årsskrift 1992, 4-8
Besigtigelse og landgildetaxering 23.3.1661, Rentekammeret 214.30
"Skøde- og Panteprotokol for Ledøje" afskrevet af Knud Erik Hansen, 6
Oprindelig forfatter: Fredi Paludan Bentsen
31-01-2011
