Værktøjet fra Kildebakken

Fra Egedal Leksikon
Skift til: Navigation, Søgning
Landbrugsredskaberne fra Kildebakkefundet.
Foto: Kit Weiss, Nationalmuseet



En værkstøjskasse med 22 stykker værktøj af høj kvalitet blev i en periode med krig og ufred gravet ned og gemt af vejen for godt 800 år siden. Det var efter alt sandsynlighed en lokal bonde, der engang i 1100-tallet har gemt sit dyrebare jernværktøj på et afsides sted i en jernbeslået trækasse.
Der var ingen spor efter træet, men kassen kunne uden besvær rekonstrueres til at have målt 85 x 45 centimeter.

Værktøjet var beregnet til afskæring af græs og grene, hakke- og plovjern, samt sejle til at høste korn med.

Fundet blev gjort i 1990 på den yderste spids af Kildebakken mellem Veksø og Stenløse i den ådal, som Værebro Å løber igennem. Stedet har navn efter det fortsat aktive kildevæld. Fundet blev erklæret for Danefæ, og det kan i dag ses på Nationalmuseet i København.


Landbrugsredskaberne fra Kildebakkefundet.
Foto: Kit Weiss, Nationalmuseet


Kilder og litteratur

Nils Engberg: Værktøjskassen fra Kildebakken. Danefæ. Skatte fra den danske muld, 2010, 210-215

Nils Engberg & V.F. Buchwald: Værktøjskassen fra Veksø. Nationalmuseets Arbejdsmark, 1995, 62-75


Oprindelig forfatter: Thyge C. Bro

11-02-2011