Søsum Østersø

Fra Egedal Leksikon
Version fra 7. maj 2015, 14:36 af Egedal Arkiv (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Øst for Søsum lå der engang en sø. Den var omtrent på størrelse med Bastrup Sø. I dag er der intet tilbage af Søsum Østersø, men et par navne viser dens placering. Vejene Østersø og Nordre Sørække ligger, hvor den sydlige og nordlige søbred strakte sig.


I middelalderen hørte søen ligesom Søsum by under Knardrup Kloster. Senere var den under kronen som kongens ejendom. I slutningen af 1700-tallet var fiskeretten forpagtet ud til en fiskemester.

Men Søsums bønder foreslog, at søen skulle tørlægges og området anvendes til græsning og høslæt. De ansøgte om at overtage og tørlægge søen og i 1793 fik de en overenskomst med kongen om afvanding af søen og beskatning af det nyindvundne areal.

Søbunden blev delt i 24 lodder, en til hver gård. Fordelingen blev foretaget ved lodtrækning. Desværre viste det sig hurtigt, at resultatet ikke levede op til forventningerne. I dag ligger store dele af arealet ubenyttet hen.


Kilder og litteratur

Den grønne rute, 1996, 32

Bent Stiesdal: Kend din egn, 1993, 59


Oprindelig forfatter Lene Olesen Bro

26-11-2004