Kanonkugleprisen
Kanonkugleprisen uddeles hvert år af den siddende skolebestyrelse på Veksø Skole. Prisen gives til en borger, forening eller institution, offentlig eller privat, der i det forgangne år har udmærket sig på et eller flere områder til gavn for Veksø og dennes borgere, eller i årets løb har udført en dåd, der kan betegnes som heltemodig og derved har reddet liv eller ejendom.
Prisen er en vandrepris og er kun i modtagerens varetægt i det år, den er tildelt. Uddelingen sker ved skolens nytårskur.
Kanonkugleprisen er udformet som Veksøhjelmene. Hjelmene bærer en kanonkugle, der er skænket af Tøjhusmuseet. Den er fra ca. 1640 og er en 14 punding, hvilket henviser til dens vægt. Den er designet af Per Voigt, en tidligere formand for skolebestyrelsen på Veksø Skole.
Se også > Veksøhjelmene
Kanonkugleprisen blev uddelt første gang i 1993. Siden har en række enkeltpersoner og foreninger modtaget den:
1993 Veksø Fastelavnsforening
1994 Hans Erik Jordan-Madsen, redaktør, Veksø Tidende
1995 VAT'85 - Veksø Teater
1996 Børnenes Juletræskomité, Veksø
1997 Lise Andersen, tidligere skoleinspektør, Veksø Skole
1998 Præst Jørgen Andersen, FDF-leder, Veksø
1999 Inge Merethe Nathansen (Müsse), minikor Veksø-børn
2000 Karen Svahn, oldermand, Veksø Borgerlaug
2001 Per Voigt, mangeårig og tidligere formand for skolebestyrelsen, Veksø Skole
2002 SFO-Protectors-Veksø v/Pia Hansen, John, Thomas, Frank Fabricius og Niels Andersen - forældre i 1A, Veksø Skole
2003 Finn Lustrup, aktiv Veksø-borger
2004 Veksø Idrætsforening
2005 Veksø SFO v/leder Marianne Hyldeqvist Andreasen
2006 Borgmester Willy Eliasen
2007 Susanne Barfoed, Natteravnene i Stenløse
2008 Politichef Gert Sejbak
2009 Bjarne Kulmbak, Egedal Musikskole
2010 Hans Erik Jordan Madsen, Viceskoleleder på Veksø Skole
2011 Dorthe Schnack, Leder på Veksø Skole
2012 Tue Mollerup Mathiasen, tidligere formand for Veksø Skoles skolebestyrelse
2013 Jacob Sterling, formand for Foreningen Veksø Skoles Venner
2014 Alle ansatte på Veksø Skole
2015 Karin Asmussen Forsting, Distriktsskole Stenløse
Oprindelig forfatter: Poul Erik Larsen
02-05-2005