Klokkekilde

Fra Egedal Leksikon
Version fra 8. jul 2015, 10:36 af Egedal Arkiv (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning
Foto: Knud Remi Christensen



Klokkekilden har givet navn til Klokkekilde Bakke. Den lille kilde risler ved foden af bakkens sydside. I en beretning til Erik Pontoppidans "Danske Atlas" (1763-81) omtaler præsten Heinrich Prahm ca. 30 større og mindre kilder i sognet, hvoraf den bedst kendte er Klokkekilde. Man regnede dens vand for lige så godt som Roskilde Kongekildes vand, og kilden blev tidligere anset for at være hellig og helsebringende.

Der er flere sagn om den. Et sagn fortæller, hvordan kilden har fået sit navn. På bakken lå der engang en kirke. Da kirken blev opført, skulle en klokkestøber Essing støbe tre klokker, og til dette fik han både sølv og messing. Men han beholdt selv sølvet og messinget og brugte kobber og bly i stedet for. Da klokkerne var blevet støbt og hængt op, sang den ene af dem:

"Sølv og messing fik hr. Essing. Kobber og bly han satte deri."

Denne klokke, der hed Susanne, henvendte sig lidt efter til sine søstre:

"Anna og Johanne, vil I med, for nu flyver Susanne."

Og så fløj den ned ved foden af bakken, hvor der sprang en kilde frem, og i den kan man den dag i dag høre klokken ringe.

Klokkestøberen boede på en bakke lige i nærheden, så den har fået navnet Issenbjerg (Essingbjerg) efter ham.

Sagnet er med små variationer fælles for flere kilder og kirker rundt om i landet. Kernen i sagnet kan være, at klokkerne ikke altid har været solidt ophængt, så de under ringningen er blevet slynget ud af tårnet.


Kilder og litteratur

Bent Stiesdal: Kend din egn, 1993, 23

Siegfred Svane: 100 danske Helligkilder, 1979, 34-35

Anders Uhrskov: Folkesagn, Nordsjællandsk Folkeliv bd. 2, 1922, 163-164


Oprindelig forfatter: Lene Olesen Bro

26-08-2005