Ølstykke Sangforening

Fra Egedal Leksikon
Skift til: Navigation, Søgning

Ølstykke Sangforening blev stiftet i 1893 og har gennem alle årene været aktiv med 20 medlemmer fra Ølstykke og den nærmeste omegn.

Den nuværende sangforening har ikke været den første i Ølstykke. Sangforeningen blev stiftet af lærere Jørgen Hansen, og denne forening virkede bl.a. i kirken. I menighedsrådets protokol afsløres det, at det var Ølstykke Sangforening som i 1878 skænkede Ølstykke Kirke et orgel.


Ølstykke Sangforening er ikke blot en sangforening, det er også en slags "klub", hvor medlemmerne hygger sig sammen , drøfter aktuelle problemer og begivenheder og fester med hinanden. Det er spøgefuldt blevet sagt for år tilbage, at intet væsentligt problem blev taget op i sognerådet, før det var drøftet i sangforeningen.


Sangforeningen synger som mandskor flerstemmig sang under ledelse af dirigent Lasse Fridtjof Dahlgaard, som er sangforeningens 7. dirigent. Ved medlemmers bortgang er de selvsupplerende, sådan at der hele tiden er 20 medlemmer.

Der synges overvejende sange fra den danske sangskat, men der er i de senere år skabt lidt fornyelse ved at supplere med rytmiske sange.

Traditionen tro foregår den ugentlige sangøvning på skift i sangernes hjem.


Kilder og Litteratur

Frederikssund Avis/Folkebladet for Ølstykke og Omegn. Artikel fra 1. november 1983. Artiklen findes hos Egedal Arkiver og Museum.

Ølstykke Sangforening


Forfatter: Charlotte Haubye

15-04-2016