Hanne Larsen
Fra Egedal Leksikon
Version fra 15. jul 2015, 09:42 af Egedal Arkiv (diskussion | bidrag)
Hanne Larsen, maler, er født 4.5.1935 i København og bor i Stenløse.
Hanne Larsen har malet i mange år og har fået undervisning på malerskoler både i Danmark og Spanien.
Hun maler fortrinsvis figurative billeder i olie, fx det lidt naivistiske Gadebillede på Ærø (1993) og det afdæmpede Vinterdag i parken (1997). Samtidig eksperimenterer hun med et mere ekspressivt, nonfigurativt formsprog, som Danseglad (1997) og Blomsterfantasi (2001). Hendes udvikling går derfor ikke i en bestemt retning; hun maler det, hun har lyst til, og det, der falder hende ind. Hanne Larsen har udstillet forskellige steder i lokalområdet.
Oprindelig forfatter: Lene Olesen Bro
20-04-2004Kategori.Stenløse