Hjælp:Formatering af artikel
Når du har skrevet og gemt din artikel, er det vigtigt, at du tilføjer din artikel til en kategori. Derudover kan du, hvis du gerne vil gøre lidt mere ud af din artikel, formatere teksten og lave links til andre artikler. På Wikipedias hjemmeside kan du lærer alt om, hvordan du gør din artikel bedre, men vi har for nemhedens skyld beskrevet de vigtigste ting her.
Indholdsfortegnelse |
Kategorisering af artikler
For at gøre det så nemt som muligt at søge efter en artikel, er det meget vigtigt, at du giver din artikel en kategori.
Du kan se en oversigt over leksikonets kategorier, hvis du trykker på linket Kategorier/Emner i menuen til venstre i skærmbilledet. Oversigten viser hvilke kategorier, der findes i leksikonet. Strukturen består af 9 overkategorier, som hver har en række underkategorier. Det er vigtigt, at alle artikler bliver tildelt mindst én, men gerne flere af underkategorierne.
Har du for eksempel skrevet en artikel om Ledøje Kirke, vil den passe ind under overkategorien BYGNINGER. Denne overkategori indeholder bl.a. underkategorien Kirker & Kirkekunst, hvor en artikel om Ledøje Kirke hører til.
Det er meget nemt at tilføje en kategori. Du laver to klammer efterfulgt af kommandoen Kategori, et kolon og endelig underkategoriens navn efterfulgt af to afsluttende klammer. Det vil se sådan ud:
- [[Kategori:Kirker & Kirkekunst]]
Skal artiklen tildeles flere kategorier, laver du bare et mellemrum og skriver en ny underkategori på samme måde som den første. En artikel om Ledøje Kirke kunne måske også tildeles kategorien Bebyggelse under overkategorien STEDER.
Nu vil din kategorisering se sådan ud:
- [[Kategori:Kirker & Kirkekunst]] [[Kategori:Bebyggelse]]
Hvis du er i tvivl om hvilken kategori din artikel hører under, kan du placere den under kategorien ANDET. Redaktionen gennemser løbende denne kategori og placerer evt. artikler under passende underkategorier.
OBS: Kategoriseringen skal altid placeres til sidst i artiklerne.
Når du er færdig med at tilføje kategorier til din artikel, skal du trykke på knappen Gem side. I bunden af din artikel vil du nu kunne se en aflang boks med den (eller de) kategori(er), du har valgt.
Formatering af tekst
Hvis du har skrevet en lang artikel, kan det være en god idé at formatere din tekst. At formatere en tekst betyder, at du laver fremhævet, fed og kursiveret tekst, overskrifter, punktopstillinger osv.
Formateringerne kan laves enten ved brug af menulinjen over tekstboksen eller ved manuel indtastning. Menulinjen gør det nemt at formatere, men det er ikke alle funktioner, der findes i menulinjen. Derfor kan det være nødvendigt også at bruge manuel indtastning.
Menulinjen finder du øverst i det tekstfelt, hvor du skriver artikelteksten. Den består af en række ikoner, der, når du trykker på dem, ændrer den markerede tekst eller indsætter linjer, der hvor du sætter cursoren. Hvis du fører musen langsomt hen over ikonerne i menulinjen, kan du se, hvilke funktioner de enkelte knapper har.
b. Formatering ved manuel indtastning
Hvis du gerne vil lave mere avancerede formateringer, må du i stedet bruge manuel indtastning. I den manuelle indtastning bruger man tegn til at give tekststykker eller ord forskellige egenskaber.
Hvis du fx gerne vil lave flere afsnit i din artikel, skal du bruge lighedstegnet =. Hvor mange tegn du skal bruge afhænger af, hvilket afsnit du vil lave. Her kan vi fx lave et afsnit, der hedder Afsnit lavet med manuel indtastning. Det ser sådan ud:
- ==Afsnit lavet med manuel indtastning==
Når du har gemt din artikel vil det se sådan ud:
Afsnit lavet med manuel indtastning
Som du kan se i indholdsfortegnelsen øverst, vil et nyt afsnit automatisk blive tilføjet, når du laver det. (Der skal dog mindst 4 afsnit til, før indholdsfortegnelsen genereres.)
De mest brugte formateringer er:
fed skrift = '''tekst'''
kursiv skrift = ''tekst''
- indrykning = : tekst
punktopstilling = *overskrift **punkt; **punkt; **punkt
Du kan finde alle formateringskoderne på den danske udgave af Wikipedia. Prøv dig frem. Du kan altid trykke på Forhåndsvisning, før du gemmer artiklen for at se, hvordan dine ændringer vil se ud.
Tilføjelse af links og omdirigeringer
Når du laver links i dine artikler kan du hurtigt henvise læserne til andre artikler eller internetsider, som er relevante for din artikel. Du kan både lave interne links til artikler i Egedal Leksikon og eksterne links til hjemmesider uden for leksikonet.
a. Interne links
Interne links kan laves til både eksisterende artikler og til artikler, der endnu ikke er skrevet. De interne links laves ved at sætte dobbeltklammer om henvisningen.
Fx omtaler du måske arkitekten, der stod for istandsættelsen af Ledøje Kirke i en artikel om kirken. Det kunne være, at din læser gerne vil vide mere om ham, eller det kan være, at du synes, der skal skrives en artikel om ham. Du vil hurtigt kunne henvise din læser til en artikel om arkitekten, ved at indsætte hans navn i et internt link:
- [[H.B. Storck]].
For at det interne link skal virke, er det vigtigt, at det, der står i klammerne, er det samme som titlen på den artikel, der henvises til - også med store og små bogstaver.
Du kan også lave interne links, hvor navnet på linket står som en del af din tekst. Hvis du fx har valgt at skrive "Ledøje Kirke blev istandsat i 1887-92, hvor arkitekten genskabte....', kan du inde i dobbeltklammerne, først skrive den præcise titel på den artikel, du vil henvise til (H.B. Storck), efterfulgt af en lodret streg og derefter den sætning, der skal danne linket i artikelteksten (arkitekten). Det ser sådan ud:
- [[H.B. Storck|arkitekten]].
Du skal bare huske, at lave linket på det sted i din artikel, hvor teksten skal stå.
Når du har lavet et internt link til en artikel der allerede er skrevet, vil farven på linket være mørklilla. Hvis du derimod har lavet et internt link til en artikel der ikke er skrevet, vil linket være rødt.
b. Eksterne links
Med eksterne links kan du lave henvisninger til internetsider, som ikke er en del af Egedal Leksikon. Et eksternt link laver du med en enkelt klamme efterfulgt af den fuldstændige internetadresse, et mellemrum og derefter det ord, der skal udgøre linket. Til sidst afsluttes med en klamme.
Det kunne fx være, at du i en artikel om Ledøje Kirke laver en sammenligning med Roskilde Domkirke og gerne vil henvise til Roskilde Domkirkes hjemmeside. Det ville det se sådan ud:
- [http://www.roskildedomkirke.dk/ Roskilde Domkirke].
Linket til en ekstern hjemmeside vil blive vist med blåt og der vil være en lille pil i hjørnet af linket, der viser, at linket fører til en side uden for leksikonet.
c. Omdirigeringer
Omdirigeringer bruges når en titel på en artikel har flere stavemåder eller fx i forbindelse med pseudonymer eller forkortelser. Omdirigeringen gør, at man automatisk bliver sendt videre til den rigtige artikel.
Et eksempel på en omdirigering kunne være, hvis man søgte på Veksøhjelmene. Den gamle stavemåde af Veksø er Viksø og nogle refererer stadig til området på den måde. Man kan derfor med fordel oprette en artikelside under navnet Viksøhjelmene og her lave en omdirigering, så søgninger på Viksøhjelmene automatisk åbner en artikel om Veksøhjelmene. Det gøres sådan:
- #REDIRECT [[titlen på siden der skal omdirigeres til]]
Vær opmærksom på, at der ikke må skrives andet end denne kode på omdirigeringssiden, ellers vil den ikke fungere efter hensigten.
Indholdsfortegnelse
En indholdsfortegnelse laves automatisk, hvis du laver 4 eller flere afsnit.
