Susanne Barfoed
Susanne Ele Lund Barfoed er født 1958 i København, og arbejder som salgssupportkonsulent i Fairforsikring. Hun var medlem af Byrådet i Stenløse Kommune 1998-2006 og af Sammenlægningsudvalget 2006. Susanne Barfoed fortsatte som medlem af Egedal Kommunalbestyrelse fra 2007.
Hun har især beskæftiget sig med børne- og ungdomspolitik, borgerinddragelse, socialpolitik samt samarbejde mellem de forskellige aktører i kommunen (kommunen, borgerne og erhvervslivet).
Susanne Barfoed var initiativtager og formand for Natteravnene i Stenløse fra år 2000 og koordinator for Danmarks Naturforenings Affaldskampagne i Egedal fra år 2007. Desuden var hun inititivtager til at få Stenløse Bio malet af frivillige borgere i 2008.
Susanne Barfoed fik Folkeprisen 2008 for sin indsats.
Oprindelig forfatter: Lene Olesen Bro
04-09-2009