Rytterskolen i Stenløse

Fra Egedal Leksikon
Version fra 15. dec 2014, 12:31 af Egedal Arkiv (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning



Foto ca. 1910

Rytterskolen i Stenløse lå på hjørnet af Byvej og den nuværende Præstegårdsvej. Den blev ligesom rytterskolen i Søsum overflødig 1938, hvor Centralskolen blev bygget. Kort efter blev den nedrevet for at give plads til en kirkegårdsudvidelse. Dette stykke af kirkegården ned mod Byvej kaldes nu for "Skolen". Efter rytterskolen blev der bygget en anden skole, men den lå mere hen mod hjørnet mellem Byvej og Engholmvej. Præstegårdsvej fandtes slet ikke. Hvor den er i dag, lå gården "Sandal". Rytterskoletavlen fra Stenløse er nu opsat på den tidligere Centralskole (Sandbjergskolen), der anvendes af kommunen til andre formål.

Foto fra postkort 1916, med fire bygninger fra Stenløse,her Rytterskolen.
Stenløse Lokalarkiv


Kilder og litteratur

Bent Stiesdal: Stenløse Kommune - før og nu, 1998, 32-33


Oprindelig forfatter: Poul Hesbjerg

07-04-2004