Gudinderne fra Veksø og Værebro

Fra Egedal Leksikon
Skift til: Navigation, Søgning

En lille statuette af bronze er fundet i Veksø Mose. Den blev afleveret til Nationalmuseet i 1942 af en privat, men måske blev den fundet allerede i 1938. Der er tydeligvis tale om en kvinde, så den kaldes Venus fra Veksø. En tilsvarende statuette blev fundet med metaldetektor i 1978. Den blev fundet i åen tæt ved Værebro Øvre Mølle og omtales derfor som Værebro-gudinden. Man daterer begge fund til yngre bronzealder, ca. 500 f.Kr.

Veksø-damen er den mindste med en vægt på 85 g, hvor Værebro-damen er på 133 g. Man har altid ment, at der er tale om gudinder for frugtbarhed med henvisning til de tydelige bryster og kønsåbninger. Den seneste teori er dog, at statuetter som disse har fungeret som noget så prosaisk som vægtlodder. Venus fra Veksø anvendes som logo for Stenløse Historiske Forening.


Kilder og litteratur

Nils Erik Andersen: Nationalmuseet 200 år - et jubilæum, set fra en lokal vinkel, Stenløse Historiske Forening nr. 60, 2007, 14-19

Nils Erik Andersen: Se hende bagfra, Stenløse Historiske Forening nr. 44, 2003, 17-18

Line Dokkedal: 50 året for fundet af Veksøhjelmene, 1992, 10-11

Links

http://www.guderoggrave.dk/ (Værebro-gudinden findes geografisk under Værebro Å)


Oprindelig forfatter: Nils Erik Andersen

17-11-2007