Lederprisen i Egedal
Egedal Kommunes Lederpris tildeles personer, som i en årrække har ydet en særlig frivillig og ulønnet indsats som leder af en forening godkendt under Folkeoplysningsudvalget. Prisuddelingen er et udtryk for kommunens anerkendelse af en særlig påskønnelsesværdig indsats. Lederprismodtageren skal repræsentere en forening med hjemsted i Egedal Kommune. Egedals Lederpris uddeles en gang årligt i januar kvartal.
Prisen blev indstiftet i 2007. Den blev uddelt for første gang den 21. februar 2008. Nedenfor er nævnt de personer, som har modtaget Lederprisen frem til 2015:
2007 René Johansen, Ledøje-Smørum Håndboldklub
2008 Henriette Theisen, Kong Svend Spejderne
2009 Claus Hansen, Egedal Karate Klub
2010 Pia Riis Kofoed-Hansen, Ølstykke Gymnastikforening
2011 Niels Peter Vinther, fra Ældre i Bevægelse i Smørum
2012 Eskild Rønne, Formand for Egedal Idrætsfællesskab
2013 Merete Juhl Kønig, Formand for Ølstykke Gymnastik Forening
2014 Louise Hansen, fra Smørum Rulleskøjteklub
2015 Leif Tomasson, Gruppeleder for Erik Harefod Spejderne i Ølstykke
Oprindelig forfatter: Lene Olesen Bro
22-02-2008