Hans Peter Mathiesen

 Del 

Hans Peter Mathiesen var sognepræst i Ølstykke 1945-1954. Han var student fra Haderslev i 1933 og præst i 1940, hvorefter han blev rejsesekretær i Sudan-missionen. I 1944 blev han konstitueret præst i Højelse og Lellinge, inden han i 1945 blev sognepræst i Ølstykke. I 1954 kom han til Sdr. Broby på Fyn, hvor han virkede indtil 1982, da han gik på pension. Død i Korinth ved Faaborg, 80 år gammel (1996).

Under overskriften ”Når præsten får en tur”, kunne man d. 4. maj 1945 i dagbladet BT læse følgende artikel:

Når præsten får en tur Præsten fra Ølstykke, der scorede fire mål ved den lokale fodboldkamp, fortæller lidt om, hvordan det er, i det ene øjeblik at stå på prædikestol og i det næste, at befinde sig på fodboldbanen. I Ølstykke kan de sagtens være glade for deres nye sognepræst. Han virker nemlig ikke alene på prædikestolen i kirken, men også blandt spillerne på fodboldbanen. I påsken var der stor fodboldkamp mellem Ølstykke og en anden kommune, og ikke alene havde præsten på fremragende vis trænet Ølstykkes hold, men han spille også selv med, og scorede fire af holdets fem sejrende mål. BT, har her til morgen, haft en telefonisk samtale med den gæve fodboldpræst, der hedder Mathiesen og som er sikker på populariteten blandt sine sognebørn.

- Er det ikke lidt underligt i det ene øjeblik at stå på prædikestolen og i det næste at være midt i en drabelig fodboldkamp mellem sine sognebørn. Pastoren siger: - Ikke det fjerneste. Om formiddagen står jeg i præstekjole og præker, om eftermiddagen trækker jeg i korte bukser og fodboldstøvler og går ud på den grønne plads og sparker løs. Når man har været sportsmand hele sit liv, hvorfor skulle man så pludselig holde op, fordi man virker som præst? - Hvordan har de fået tid til at holde sporten ved lige – en præst har jo meget at gøre? - Det er også knebet lidt med tiden, og når jeg har stunder til at tage mig af så jordiske ting her i sognet, så er det fordi, der kun er én kirke at passe. I lang tid har vi trænet et par gange om ugen og tilmed et par søndage, således at jeg måtte mere løbe end gå, for at nå hjem og skifte og komme i kirke. - Hvad siger nabosognets præster til, at de spiller fodbold? - Pastor Blessinge fra Stenløse lo hjerteligt og sagde, at han oprigtig misundte mig, at jeg kunne dyrke den herlige sport. Desværre kunne han ikke være med, skønt det ikke manglede på vilje. Pastoren er nemlig over 60 år.

At forbedre tonen - Er det deres mening, at føre Guds ord ud på fodboldbanen? - At jeg spiller blandt mine sognebørn, skyldes nok også den bagtanke, at jeg måske kunne forbedre tonen lidt der ude. Den er jo ikke altid den bedste på sportspladserne. - Kommer der nogle af de andre ”fodboldhelte” i kirke for at høre Dem? - Det tør jeg ikke udtale mig om endnu, da jeg kun har været her en tre uger og har svært ved, at skelne det ene ansigt ud fra det andet, når jeg står på prædikestolen. Men jeg håber det – eller i hvert fald, at de efterhånden vil komme. Det sogn jeg kom fra, hvor jeg også spillede fodbold med mine sognebørn, opnåede jeg da, at alle fodboldspillerne var til stede, når jeg prædikede – det var en stor glæde, kan de tro. - Dyrker De anden sport? - Ja, tennis og badminton – og det første har jeg også chancer for at komme til at dyrke her, idet vi har en udmærket tennisbane. Nu må vi se, om jeg også kan få tid til det. - Omgives De ikke med megen respekt og ærbødighed på fodboldbanen? - Jo, til at begynde med kunne det nok volde visse vanskeligheder med at falde til. Men nu går det godt. Nu er der ingen, der vægrer sig ved, at give mig en tur, så jeg bider i græsset – på fodboldbanen skal der heller ikke være noget med: Det er præsten, ham skal vi tage hensyn til. En præst er et ganske almindelig menneske, og derfor bør han også færdes ganske naturligt blandt andre. At spille fodbold og dyrke sport blandt mine sognebørn, er nu min måde at bryde den dumme skranke, som der længe har været mellem Gejstlighed og det jævne folk.

Strøtanker Om der er tale om en rent tilfældighed, eller om Grete Frische har kendt lidt til historien om Hans Peter Mathiesen, må stå hen i det uvisse. Men når man læser BT’s artikel om den fodboldspillende præst fra Ølstykke, ledes tankerne uvægerligt hen på ASA filmen FODBOLDPRÆSTEN med Jørgen Reenberg i hovedrollen.

Fodboldpræsten er en dansk film fra 1951, manuskriptet er skrevet af Grete Frische og instrueret af Alice O'Fredericks. Den unge teologistuderende Søren Holm (Jørgen Reenberg) er også på fodboldlandsholdet. Da Søren er færdig med sit teologistudie, gifter han sig med den unge direktørdatter Inger Dahl (Grethe Thordahl) og flytter til Harslev, hvor Søren har fået embede. I byen Harslev er der problemer dels med de unge rødder – karle og gårdmandssønner, der svirrer, drikker og laver ballade, og dels med "vildfarne" piger fra optagelseshjemmet "Stormly". Søren forsøger, til stor forargelse for menighedens spidser, at få kontakt til de unge rødder ved at involvere sig i fodboldklubben. Forsøget lykkedes, og da Mads, holdets målmand og karl på en stor gård, dør af sine kvæstelser som følge af en faldulykke i en lade, møder alle de unge rødder op ved dødslejet, og melder sig samtidig som faste kirkegængere om søndagen.

Forfatter Tonny Poulsen

Juli 2017

Kilder:Kursiv tekst Egedal Leksikonet Dagbladet BT Filmogtro.dk