Forskel mellem versioner af "De lokale ildsjæle"

Fra Egedal Leksikon
Skift til: Navigation, Søgning
Linje 14: Linje 14:
  
  
==Kilder og Litteratur==
+
'''Kilder og Litteratur'''
 
Diverse udklip, interviews m.v., Ølstykke Lokalarkiv
 
Diverse udklip, interviews m.v., Ølstykke Lokalarkiv
 
Forfatter til:  
 
Forfatter til:  
Linje 35: Linje 35:
  
  
==Kilder og litteratur==
+
'''Kilder og litteratur'''
 
Kraks Blå Bog, 1999
 
Kraks Blå Bog, 1999
 
Diverse udklip, interviews m.v., Ølstykke Lokalarkiv
 
Diverse udklip, interviews m.v., Ølstykke Lokalarkiv
Linje 56: Linje 56:
 
Han blev viet til Anna Cathrine Ulrichsen i 1875, døde den 4. februar 1926 og blev begravet på Smørum Kirkegård. Gravstedet findes stadig. Til hans minde er der rejst en sten ved Smørum Kirke.
 
Han blev viet til Anna Cathrine Ulrichsen i 1875, døde den 4. februar 1926 og blev begravet på Smørum Kirkegård. Gravstedet findes stadig. Til hans minde er der rejst en sten ved Smørum Kirke.
  
==Kilder og litteratur==
+
'''Kilder og litteratur'''
 
Poulin Nielsen: Skoleholdere og skolelærere i Ledøje-Smørum, Ledøje-Smørum Historisk Forenings årskrift 1990, 9
 
Poulin Nielsen: Skoleholdere og skolelærere i Ledøje-Smørum, Ledøje-Smørum Historisk Forenings årskrift 1990, 9
 
Kirkebog for Høje Tåstrup Sogn 1846; Smørum Sogn 1926
 
Kirkebog for Høje Tåstrup Sogn 1846; Smørum Sogn 1926

Versionen fra 14. jul 2014, 22:42

Indholdsfortegnelse

Anna Esbech

Anna Esbech blev født i Valsted ved Limfjorden i 1927. Efter ophold i Sønderjylland og på Snoghøj Gymnastikhøjskole blev hun uddannet på Det nordjyske Landsbibliotek i Ålborg 1948-1952. I 1956 flyttede hun med sin mand, stadsbibliotekar Svend Esbech (1928-1999), til Bagsværd. Senere bosatte de sig i Farum, og i 1964 flyttede de til Ølstykke, hvor de, bortset fra tre år på Frederiksberg, boede indtil 1996. Da Anna Esbech gik på pension i 1996, flyttede hun med sin mand til Løgstør, - tilbage til den egn de begge var kommet fra.


Fra bibliotekar til arkivleder Fra 1968-1971 var Anna Esbech leder af Ølstykke Bibliotek, der dengang lå på Svanholmskolen. Da biblioteket på Østervej blev bygget i 1970-71, besluttede det daværende sogneråd, at der her skulle indrettes et lokalhistorisk arkiv for Ølstykke Kommune. Anna Esbech blev ansat som leder af arkivet og kom til at forestå opbygningen af Ølstykke Kommunes Lokalhistoriske Samlinger, der, ud over arkivet, også omfattede Skenkelsø Mølle Museum og Ølstykke Kommunearkiv. I de følgende år lykkedes det Anna Esbech at skabe et godt tillidsforhold til de "gamle" Ølstykkefamilier, således at der blev afleveret et stort materiale til såvel arkiv som museum. Derudover blev også samtidshistorien registreret, hvilket er afgørende i en forstadskommune i hastig udvikling.

Bestyrelser og hverv Via sit arbejde som arkiv- og museumsleder var Anna Esbech medlem af Frederiksborg Amts Museumsråd. Hun sad desuden i bestyrelsen for Sammenslutningen af Lokalhistoriske Arkiver i Frederiksborg Amt fra 1976 til 1996 samt i bestyrelsen for Historisk Samfund for Frederiksborg Amt fra 1977 til 1996. Anna Esbechs kirkelige interesse medførte, at hun sad i Ølstykke Menighedsråd fra 1966 til 1983, heraf seks år som formand, samt i provstiudvalget for Frederikssund fra 1974 til1986. I Folkeuniversitetet for Frederikssund og Omegn har Anna Esbech været medlem af bestyrelsen fra 1988 til 1996.


Kilder og Litteratur Diverse udklip, interviews m.v., Ølstykke Lokalarkiv Forfatter til: Reformperioden i mikroperspektiv. Udskiftningen i Ølstykke i slutningen af 1700-tallet, 1988 (kan lånes på Ølstykke Lokalarkiv)


Svend Esbech

Svend Esbech (1928-1999) blev født i Torslev, Øster Han Herred. Han blev uddannet som bibliotekar fra Danmarks Biblioteksskole 1954. I 1964 flyttede han med sine kone, tidligere arkiv- og museumsleder Anna Esbech, til Ølstykke. Da ægtefællerne begge gik på pension i 1996, flyttede de til Løgstør.

Bibliotekarisk virke Svend Esbech var ansat som bibliotekar ved Farum Kaserne og lærer ved Forsvarets Civilundervisning 1956-61; ledende bibliotekar ved Farum Bibliotek 1961-63; sekretariatschef i Danmarks Biblioteksforening 1963-73 og stadsbibliotekar i Frederiksberg Kommune 1973-96. Inden for biblioteksvæsenet havde Esbech gennem årene mange tillidsposter. Han ydede blandt andet en væsentlig indsats som formand for bestyrelsen i Folkebibliotekernes Depotbibliotek. I 1985 blev Svend Esbech udnævnt til Ridder af Dannebrog.

Kommunalpolitisk virke Svend Esbech sad i Ølstykke Sogneråd for Det konservative Folkeparti fra 1966 til 1970. Ved kommunesammenlægningen i 1970 blev han indvalgt i Ølstykke Byråd, hvor han havde sæde indtil 1982. Det var en periode, hvor kommunens indbyggertal voksede kraftigt, og hvor det kunne være svært at følge med udviklingen. Planlægning var derfor vigtig. Esbech havde som formand for byplanudvalget i to perioder stor indflydelse på denne udvikling. Det kulturelle område havde hans særlige interesse. Allerede som medlem af sognerådet blev Svend Esbech formand for biblioteksudvalget og havde dermed sin store andel i, at man i 1971 kunne tage et nyt, velindrettet bibliotek i brug. Fra 1970-78 var Svend Esbech formand for kulturelt udvalg. I perioden fra 1974 til 1978 bestred Esbech posten som 1. viceborgmester.

Lokalhistorisk virke Svend Esbech var meget interesseret i lokalhistorie og var i 1969 med til at stifte Ølstykke Lokalhistoriske Forening. Denne interesse gav sig udslag i udgivelsen af en del bøger, mindre publikationer og artikler om Ølstykke og omegn. Derudover har Esbech skrevet om Frederiksberg Kommune, hvor han bl.a. som stadsbibliotekar var sekretær for Historisk-topografisk Selskab. En særlig interesse viede Esbech salmedigteren, biskop Thomas Kingo, der var født og i en periode virkede som præst i Slangerup. Denne interesse førte til udgivelsen af en omfattende bibliografi over Kingos forfatterskab.


Kilder og litteratur Kraks Blå Bog, 1999 Diverse udklip, interviews m.v., Ølstykke Lokalarkiv Forfatter til bl.a.: Thomas Kingo. En bibliografi, 1988

Rita Holm

Rita Holm er født i 1938 i København. Hun flyttede til Ledøje-Smørum i 1973, og fra 1976 var hun medlem af Ledøje-Smørum Historiske Forening. Hun arbejdede med Ledøje Gårdhistorie fra 1976-1979. Derefter var hun også amatørarkæolog og var med til at grave fortiden ud i Nybølle og på Gammelgård i Ledøje. Hun spillede dilettant fra 1982-86 i Ledøje Forsamlinghus.

Fra 1985 læste Rita Holm etnologi på Københavns Universitet og i 1988 blev hun ulønnet leder af Ledøje-Smørum lokalarkiv. I den periode havde hun en del historiestuderende fra Universitetet, som hun underviste i lokalarkivers betydning og fremviste materialer til opgaver. I 1988 fik hun overtalt bestyrelsen til at lave Årskrift for Ledøje-Smørum Historiske Forening og Arkiv, og var redaktør af dette i 10 år. I samme periode skrev hun mange artikler i det, fra 1988-1998. Rita Holm forlod arkivet som leder 1. august 2002 og flyttede i 2005.


Jens Peter Jørgensen

Jens Peter Jørgensen (1846-1926) blev født i Høje Tåstrup den 11. maj 1846, som søn af skolelærer og kirkesanger Peter Jørgensen og hustru Else Laursdatter. Han blev seminarist fra Jonstrup 1866 og var derefter i to år lærer ved realskolen i Korsør, før han 1869 blev lærer for den sydlige del af Klovborg Sogn, Århus Stift. Han blev lærer ved Hove Skole i 1874 og samtidig organist ved Smørum Kirke. I 1900 blev han forflyttet til Smørum Skole, hvor han virkede til 1915. Ved sin afsked fik han en lænestol, der er påsat en sølvplade med inskriptionen: "Med tak fra Venner & Elever 1874-1915" - stolen står nu i den historiske afdeling i Smørumovre Skole. J.P. Jørgensen blev kendt som en lokalhistoriker, der leverede mange bidrag til Aarbog udgivet af Historisk Samfund for Københavns Amt samt til mange lokalaviser. Men bedst kendt er nok hans bog, "Historiske Optegnelser om Ledøje-Smørum Sogne, fra Oldtiden til den nyere Tid." Han blev viet til Anna Cathrine Ulrichsen i 1875, døde den 4. februar 1926 og blev begravet på Smørum Kirkegård. Gravstedet findes stadig. Til hans minde er der rejst en sten ved Smørum Kirke.

Kilder og litteratur Poulin Nielsen: Skoleholdere og skolelærere i Ledøje-Smørum, Ledøje-Smørum Historisk Forenings årskrift 1990, 9 Kirkebog for Høje Tåstrup Sogn 1846; Smørum Sogn 1926