Forskel mellem versioner af "Den privilegerede kro i Stenløse"
(Oprettede siden med ' Ved branden i Stenløse 1747 brændte en tredjedel af byen ned til grunden. Blandt de nedbrændte bygninger var den gamle privilegerede kro. Den blev drevet af Maren Be...') |
|||
| (4 mellemliggende versioner af 2 brugere ikke vist) | |||
| Linje 6: | Linje 6: | ||
Ved branden i Stenløse 1747 brændte en tredjedel af byen ned til grunden. Blandt de nedbrændte bygninger var den gamle privilegerede kro. Den blev drevet af Maren Bendtsdatter, som var enke efter kromand Casper Andreas Langebech, der døde året før branden. | Ved branden i Stenløse 1747 brændte en tredjedel af byen ned til grunden. Blandt de nedbrændte bygninger var den gamle privilegerede kro. Den blev drevet af Maren Bendtsdatter, som var enke efter kromand Casper Andreas Langebech, der døde året før branden. | ||
| − | Den privilegerede kro havde været en ret stor bygning på 45 fag. Den var formodentlig meget gammel og for Maren Casper Langebechs var branden en katastrofe. Kort efter ulykken sendte hun et brev til amtmand Gram, hvor hun bad om hjælp. Hun havde ikke nogen mulighed for at forsørge sig selv og sit lille barn, nu da kroen lå i aske. Hun skriver, at kongen og hans følge plejede at benytte Stenløse Kro, når herskaberne var på vej fra København til Jægerspris og på hjemvejen fra Jægerspris til København. De kongelige plejede at holde hvil på kroen og skifte heste. Også Frederik 5. benyttede sig af Stenløse Kro under turene til og fra Jægerspris, hvor han som kronprins havde fast ophold. | + | Den privilegerede kro havde været en ret stor bygning på 45 fag. Den var formodentlig meget gammel og for Maren, Casper Langebechs enke, var branden en katastrofe. Kort efter ulykken sendte hun et brev til amtmand Gram, hvor hun bad om hjælp. Hun havde ikke nogen mulighed for at forsørge sig selv og sit lille barn, nu da kroen lå i aske. Hun skriver, at kongen og hans følge plejede at benytte Stenløse Kro, når herskaberne var på vej fra København til Jægerspris og på hjemvejen fra Jægerspris til København. De kongelige plejede at holde hvil på kroen og skifte heste. Også Frederik 5. benyttede sig af Stenløse Kro under turene til og fra Jægerspris, hvor han som kronprins havde fast ophold. |
Kroen blev genopbygget efter branden og Maren Casper Langebechs giftede sig 1748 med Lars Joensen Gad, der var søn af byfogeden i Slangerup. Men han overtog ikke privilegiet, og da Maren døde 1753, giftede Lars Gad sig med en pige fra Jordhøj, Margrethe Eiler Jensen. Privilegiet blev nu overtaget af Casper Langebechs datter, Anna Langebech. Ved hendes død blev den privilegerede kro nedlagt 1778. | Kroen blev genopbygget efter branden og Maren Casper Langebechs giftede sig 1748 med Lars Joensen Gad, der var søn af byfogeden i Slangerup. Men han overtog ikke privilegiet, og da Maren døde 1753, giftede Lars Gad sig med en pige fra Jordhøj, Margrethe Eiler Jensen. Privilegiet blev nu overtaget af Casper Langebechs datter, Anna Langebech. Ved hendes død blev den privilegerede kro nedlagt 1778. | ||
| − | Samtidig var vejen fra København til Frederikssund blevet reguleret, så den ikke mere gik igennem Stenløse by. Den fik sit nuværende forløb nord om den gamle del af byen. Derfor blev rettighederne til at holde kro overdraget til Skibstedgaard i Veksø, der var blevet et bedre sted at holde hvil under rejsen. | + | Samtidig var vejen fra København til Frederikssund blevet reguleret, så den ikke mere gik igennem Stenløse by. Den fik sit nuværende forløb nord om den gamle del af byen. Derfor blev rettighederne til at holde kro overdraget til [[Skibstedgård|Skibstedgaard]] i Veksø, der var blevet et bedre sted at holde hvil under rejsen. |
| + | I slutningen af 1800-tallet genopstod [[Stenløse Kro]] | ||
== Kilder og litteratur == | == Kilder og litteratur == | ||
Nils Gustafsson: Branden i Stenløse 1747, Kultur og Folkeminder XVII, 1965, 40-41 | Nils Gustafsson: Branden i Stenløse 1747, Kultur og Folkeminder XVII, 1965, 40-41 | ||
| + | |||
| + | |||
| + | |||
| + | ''Oprindelig forfatter: Lene Olesen Bro | ||
| + | '' | ||
| + | |||
| + | ''Dato 08-12-2005'' | ||
[[Kategori:Kroer og Beværtninger]][[Kategori:Stenløse]] | [[Kategori:Kroer og Beværtninger]][[Kategori:Stenløse]] | ||
Nuværende version fra 1. jan 2015, 18:21
Ved branden i Stenløse 1747 brændte en tredjedel af byen ned til grunden. Blandt de nedbrændte bygninger var den gamle privilegerede kro. Den blev drevet af Maren Bendtsdatter, som var enke efter kromand Casper Andreas Langebech, der døde året før branden.
Den privilegerede kro havde været en ret stor bygning på 45 fag. Den var formodentlig meget gammel og for Maren, Casper Langebechs enke, var branden en katastrofe. Kort efter ulykken sendte hun et brev til amtmand Gram, hvor hun bad om hjælp. Hun havde ikke nogen mulighed for at forsørge sig selv og sit lille barn, nu da kroen lå i aske. Hun skriver, at kongen og hans følge plejede at benytte Stenløse Kro, når herskaberne var på vej fra København til Jægerspris og på hjemvejen fra Jægerspris til København. De kongelige plejede at holde hvil på kroen og skifte heste. Også Frederik 5. benyttede sig af Stenløse Kro under turene til og fra Jægerspris, hvor han som kronprins havde fast ophold.
Kroen blev genopbygget efter branden og Maren Casper Langebechs giftede sig 1748 med Lars Joensen Gad, der var søn af byfogeden i Slangerup. Men han overtog ikke privilegiet, og da Maren døde 1753, giftede Lars Gad sig med en pige fra Jordhøj, Margrethe Eiler Jensen. Privilegiet blev nu overtaget af Casper Langebechs datter, Anna Langebech. Ved hendes død blev den privilegerede kro nedlagt 1778.
Samtidig var vejen fra København til Frederikssund blevet reguleret, så den ikke mere gik igennem Stenløse by. Den fik sit nuværende forløb nord om den gamle del af byen. Derfor blev rettighederne til at holde kro overdraget til Skibstedgaard i Veksø, der var blevet et bedre sted at holde hvil under rejsen.
I slutningen af 1800-tallet genopstod Stenløse Kro
Kilder og litteratur
Nils Gustafsson: Branden i Stenløse 1747, Kultur og Folkeminder XVII, 1965, 40-41
Oprindelig forfatter: Lene Olesen Bro
Dato 08-12-2005
