Forskel mellem versioner af "Henrich Friederich Pram"
Ja (diskussion | bidrag) m (Lidt mere om Arentz) |
Ja (diskussion | bidrag) m |
||
| Linje 5: | Linje 5: | ||
Pram skaffede sig en omfangsrig vennekreds i det danske. En enkelt kilde nævner, at han skulle have gjort Slagslunde præstegård til samlingspunkt for herboende nordmænd, men denne oplysning har ikke kunnet verificeres. Blandt hans indflydelsesrige venner kan nævnes [http://da.wikipedia.org/wiki/Peter_Frederik_Suhm Suhm], [http://da.wikipedia.org/wiki/Peder_Kofod_Ancher Kofod Ancher] og [http://da.wikipedia.org/wiki/Bolle_Willum_Luxdorph Luxdorph]. | Pram skaffede sig en omfangsrig vennekreds i det danske. En enkelt kilde nævner, at han skulle have gjort Slagslunde præstegård til samlingspunkt for herboende nordmænd, men denne oplysning har ikke kunnet verificeres. Blandt hans indflydelsesrige venner kan nævnes [http://da.wikipedia.org/wiki/Peter_Frederik_Suhm Suhm], [http://da.wikipedia.org/wiki/Peder_Kofod_Ancher Kofod Ancher] og [http://da.wikipedia.org/wiki/Bolle_Willum_Luxdorph Luxdorph]. | ||
| − | Den 29. marts 1770 blev Provsteretten sat i Slagslunde præstegård. Præsten i Mern, magister Hans Vilhelm Clausen Arentz, var sat under anklage for at have mishandlet sin 2. kone, Abelone Drewsen, der siden da havde opholdt sig hos Prams. Hvad forbindelsen var, vides ikke. Arentz, der allerede var blevet suspenderet d. 25. september året før, mistede endeligt sin stilling d. 8. august 1770, men | + | Den 29. marts 1770 blev Provsteretten sat i Slagslunde præstegård. Præsten i Mern, magister Hans Vilhelm Clausen Arentz, var sat under anklage for at have mishandlet sin 2. kone, Abelone Drewsen, der siden da havde opholdt sig hos Prams. Hvad forbindelsen var, vides ikke. Arentz, der allerede var blevet suspenderet d. 25. september året før, mistede endeligt sin stilling d. 8. august 1770, men [http://aneopslag.dk/alle/per00241.htm#19 den dramatiske sag] fortsatte helt til oktober. |
I 1772 udfærdigede Pram en præsteindberetning til Pontoppidans [http://bibliotek.science.ku.dk/ombiblioteket/kulturarv/webudstillinger/danmark/ Danske Atlas], hvori han beskriver ikke alene omegnens natur, men også med oplysninger om dens historie, fx. om Valdemar Atterdags kongevej (se Stenløse Historiske Forenings tidsskrift nr. 50/2005) og om [[Frong|Frong dyssen]]. | I 1772 udfærdigede Pram en præsteindberetning til Pontoppidans [http://bibliotek.science.ku.dk/ombiblioteket/kulturarv/webudstillinger/danmark/ Danske Atlas], hvori han beskriver ikke alene omegnens natur, men også med oplysninger om dens historie, fx. om Valdemar Atterdags kongevej (se Stenløse Historiske Forenings tidsskrift nr. 50/2005) og om [[Frong|Frong dyssen]]. | ||
| Linje 13: | Linje 13: | ||
Efter 35 års virke i Slagslunde og Ganløse sogne, døde Pram i år 1800 som 74-årig, og blev begravet i Slagslunde ”med Ceremoni”, som det hedder i kirkebogen, medens den 12 år yngre Olava overlevede sin mand i endnu 15 år. | Efter 35 års virke i Slagslunde og Ganløse sogne, døde Pram i år 1800 som 74-årig, og blev begravet i Slagslunde ”med Ceremoni”, som det hedder i kirkebogen, medens den 12 år yngre Olava overlevede sin mand i endnu 15 år. | ||
| − | ==Øvrige eksterne | + | ==Øvrige eksterne links== |
[http://home.online.no/~rrostru/Wiberg/1060-Slagslunde.htm Wibergs fortegnelse over præster i Slagslunde og Ganløse fra Reformationen til 1875+ - transkriberet] | [http://home.online.no/~rrostru/Wiberg/1060-Slagslunde.htm Wibergs fortegnelse over præster i Slagslunde og Ganløse fra Reformationen til 1875+ - transkriberet] | ||
Versionen fra 12. feb 2015, 15:59
Pastor Pram var sognepræst i Slagslunde og Ganløse sogne, med bopæl i Slagslunde præstegård, fra maj 1765 til han døde i november 1800. Præstegården var dog ikke den samme som i dag, der 'kun' er fra 1803.
Pram kom fra et embede som kapellan i Lesja i Gudbrandsdalen, hvor han var født i byen Nærø i 1726 af en norsk mor og med dansk far fra Skælskør, der var foged over Gudbrandsdalen. Selv blev pastor Pram gift med Olava Maria de Stockfleth af norsk adelslægt, ligeledes fra Gudbrandsdalen.
Pram skaffede sig en omfangsrig vennekreds i det danske. En enkelt kilde nævner, at han skulle have gjort Slagslunde præstegård til samlingspunkt for herboende nordmænd, men denne oplysning har ikke kunnet verificeres. Blandt hans indflydelsesrige venner kan nævnes Suhm, Kofod Ancher og Luxdorph.
Den 29. marts 1770 blev Provsteretten sat i Slagslunde præstegård. Præsten i Mern, magister Hans Vilhelm Clausen Arentz, var sat under anklage for at have mishandlet sin 2. kone, Abelone Drewsen, der siden da havde opholdt sig hos Prams. Hvad forbindelsen var, vides ikke. Arentz, der allerede var blevet suspenderet d. 25. september året før, mistede endeligt sin stilling d. 8. august 1770, men den dramatiske sag fortsatte helt til oktober.
I 1772 udfærdigede Pram en præsteindberetning til Pontoppidans Danske Atlas, hvori han beskriver ikke alene omegnens natur, men også med oplysninger om dens historie, fx. om Valdemar Atterdags kongevej (se Stenløse Historiske Forenings tidsskrift nr. 50/2005) og om Frong dyssen.
Ægteparret Pram fik kun ét barn, Christen, der var 8 år da flytningen fandt sted. Christen fik senere gode stillinger, som bla. justitsråd og etatsråd, men er mest kendt som en meget produktiv digter, og i den tid velanset i kredsen omkring Baggesen, Rahbek, Oehlenschläger og Ingemann.
Efter 35 års virke i Slagslunde og Ganløse sogne, døde Pram i år 1800 som 74-årig, og blev begravet i Slagslunde ”med Ceremoni”, som det hedder i kirkebogen, medens den 12 år yngre Olava overlevede sin mand i endnu 15 år.
Øvrige eksterne links
Wibergs fortegnelse over præster i Slagslunde og Ganløse fra Reformationen til 1875+ - transkriberet
Wibergs fortegnelse over præster i Slagslunde og Ganløse fra Reformationen til 1875+ - original
Kilder der ikke er tilgængelige på Internettet
Årbog for Historisk Samfund for Præstø Amt 1929. Artikel "Præsten i Mern", side 90. Kan lånes via bibliotek.dk.
Stenløse Historiske Forenings tidsskrift nr. 50/2005 kan gennemlæses og evt. kopieres i Stenløse Lokalarkivs lokaler, se arkivets hjemmeside for adresse og åbningstider.
Udgivet af Jens Allerslev
2015.02.11
