Mirakler

Fra Egedal Leksikon
Version fra 27. jul 2015, 09:30 af Egedal Arkiv (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning
Mirakler.jpg



Udsmykning af gavl på plejecenteret Damgårdsparken i Stenløse, udført af kunstneren Mette Enøe Hansen fra Haslev og afsløret august 2006. Doneret af Bente Doris Pedersen Fond og Peter Petersen Sandahl's Fond.

Udsmykningen består af fem værker, som tilsammen udgør en lav, trekantet helhed med navnet "Mirakler". Billederne er lavet af glasmosaik med glas på glas, hvilket giver et specielt lysspil, der skifter karakter med forskellig lysvinkel. Værket er placeret udendørs og indsat i fem rammer af rustfrit stål, fremstillet af en lokal smed.

De fem værker symboliserer begyndelsen, midten og enden på livet, der ifølge kunstneren også er en ny begyndelse. Hvert år spirer nye frø, og hvert år fødes nye fugle.

  • De fem billeder viser fra venstre:
    • Spirende frø, der symboliserer nyt liv. De halvvisne blade fra sidste år omsættes af en orm. Noget nyt skabes ofte ved nedbrydning af noget ældre.
    • Opfostring af afkom. Billedet viser en unge, der er afhængig af den voksne. Samtidig viser det kærlighed mellem forældre-barn.
    • Ud i verden. Fugleungen er blevet ældre og må klare sig selv. Den flyver mod nye udfordringer. Samtidig har det spirende frø udviklet sig til et træ.
    • Voksenkærligheden. Fugleungen er blevet kønsmoden og har fundet sin mage. Bærret mellem deres næb symboliserer, at der skal være næring og gavmildhed i et forhold.
    • Livsgnist. Fuglen må videre i sin tilværelse alene. Samtidig bærer grenen frugt, dvs. starten på noget nyt.


Kilder og litteratur

Kunstavisen nr. 10, 2006, 3


Links

www.glaspatch.dk


Oprindelig forfatter: Lene Olesen Bro

13-03-2007