Anne Hjælmsø
Anne Hjælmsø (født 1949) er bosat i Ganløse. Anne er forfatter og cand.mag. i nordisk litteratur. Hun er meget aktiv i Ganløse Bylaugs biblioteksgruppe og skriver jævnligt klummer i Lokalavisen, holder foredrag og kreative skrivekurser. Anne er medlem af Den Skønlitterære Styrelse i Dansk Forfatterforening. Hendes noveller bruges i danskundervisningen mange steder og hendes foredrag støttes af Statens Kunst.
Tekstforfatter til artikler, interviews, debatindlæg i dagspressen og fagblade. Eventsmager. Hun har gennem årene udgivet artikler, fortællinger, digte.
Hjælmsø debuterede i 2007 med sejler-romanen, ”Elsker til vanvid”. Romanen, ”Syvstjernen” i 2014 blev en læsersucces, den udkom i to oplag, ligesom novellesamlingen, ”Det værste til sidst”, der udkom i 2017.Hendes roman fra 2020, ”Næsten lykkelig” er en stor succes både litterært og læsermæssigt set.
I 2022 fik Hjælmsø tildelt et hædersuldt arbejdslegat fra Autorkontoen uddelt af ”Dansk Forfatterforening” og ”De Skønlitterære Forfattere” fra midler, der stammer fra CopyDan. Hæderen tildeles med baggrund i forfatterens tidligere værker samt tekstprøver fra hendes arbejdsprojekt, der udkom i 2022, "Med tiden".
I løbet af 2023 deltog hun i antologierne "Et vigtigt brev", "Gys for kvinder" og "Abort" og hun deltog i et podcast fra "Læsekrogen".
Links
http://egedal.lokalavisen.dk/article/20070815/ARTIKLER/708150357
Oprindelig forfatter: Lene Olesen Bro
07-06-2011