Byvåben for Egedal Kommune

Fra Egedal Leksikon
Skift til: Navigation, Søgning



Egedal Byvåben


Det nye byvåben for Egedal Kommune er tegnet af Ronny Andersen. Det var hans første opgave som heraldiker. Det viser et grønt egetræ med tre blade og en bølgende linie, der illustrerer bakker og dale i kommunen.

Ronny Andersen har taget udgangspunkt både i navnet på den nye kommune og i kommunens natur. De tre egeblade symboliserer de tre kommuner, der lægges sammen. Egetræets rødder er synlige, det gør man, når der er tale om heraldiske træer. Der er ingen symbolik i træets rødder, men måske kan de tolkes som de historiske fund, der er gjort i kommunerne.

Borgerne i Egedal Kommune havde i perioden 7.-16. februar 2006 mulighed for at vælge mellem otte forslag til et kommunevåben. Ca. 80% af borgerne valgte det grønne egetræ, der står i en dal med hvide rødder i jorden.


Kilder og litteratur

Lokalavisen Ugenyt 21. februar 2006


Oprindelig forfatter: Lene Olesen Bro

03-01-2007