Fip i Galdebakke
Fra Egedal Leksikon
På Oluf Olsens gård Stenspil i Søsum tjente der en karl, som kom kørende fra København, og da hørte han en stemme, der råbte: "Fip i Galdebakke er død!"
Da han kom hjem, fortalte han det til folkene, og Tip, som dengang var i kælderen for at stjæle øl, råbte: "Er Fip i Galdebakke død, så må jeg nok skynde mig hjem." Men i farten glemte han at sætte tappen i, og da folkene kom ned for at tappe øl, så var det løbet af alt sammen.
Galdebakke (Galgebakke) ligger mellem Knardrup og Måløv.
Se > Knardrup Galgebakke
Kilder og litteratur
Anders Uhrskov: Folkesagn, Nordsjællandsk Folkeliv bd. 2, 1922, 161
Forfatter: Lene Olesen Bro
22-11-2005