Hans Hansen Windekilde (2)
Fra Egedal Leksikon
Hans Hansen Windekilde (1670-1716) var præst i Stenløse og Veksø. Han var student fra København 1691 og blev tilknyttet som adjunkt og efterfølger den 17. august 1695. Han blev gift med Throne Pedersdatter Hoff fra Snostrup, men de fik ingen børn.
Windekilde var svoger til den foregående præst, Hans Thomsen Bang, der var gift med en datter til den ældre Hans Hansen Windekilde. Den gamle Windekilde var altså hans far. Faderen døde i 1711, men sønnen overlevede ham kun med få år. Han døde i september 1716.
Kilder og litteratur
S.V. Wiberg: Personalhistoriske, statistiske og genealogiske Bidrag til en almindelig dansk Præstehistorie, 1870-71, genoptryk 1959-60, bind 3, 181
Oprindelig forfatter Lene Olesen Bro
25-08-2006