J. P. Jørgensen
Jens Peter Jørgensen (1846-1926) blev født i Høje Tåstrup den 11. maj 1846, som søn af skolelærer og kirkesanger Peter Jørgensen og hustru Else Laursdatter. Han blev seminarist fra Jonstrup 1866 og var derefter i to år lærer ved realskolen i Korsør, før han 1869 blev lærer for den sydlige del af Klovborg Sogn, Århus Stift.
Han blev lærer ved Hove Skole i 1874 og samtidig organist ved Smørum Kirke. I 1900 blev han forflyttet til Smørum Skole, hvor han virkede til 1915. Ved sin afsked fik han en lænestol, der er påsat en sølvplade med inskriptionen: "Med tak fra Venner & Elever 1874-1915" - stolen står nu i den historiske afdeling i Smørumovre Skole.
J.P. Jørgensen blev kendt som en lokalhistoriker, der leverede mange bidrag til Aarbog udgivet af Historisk Samfund for Københavns Amt samt til mange lokalaviser. Men bedst kendt er nok hans bog, "Historiske Optegnelser om Ledøje-Smørum Sogne, fra Oldtiden til den nyere Tid."
Han blev viet til Anna Cathrine Ulrichsen i 1875, døde den 4. februar 1926 og blev begravet på Smørum Kirkegård. Gravstedet findes stadig. Til hans minde er der rejst en sten ved Smørum Kirke.
Kilder og litteratur
Poulin Nielsen: Skoleholdere og skolelærere i Ledøje-Smørum, Ledøje-Smørum Historisk Forenings årskrift 1990, 9 Kirkebog for Høje Tåstrup Sogn 1846; Smørum Sogn 1926
Oprindelig forfatter: Knud Remi Christensen
10-11-2008
