Knardrupgaard
Historien
I tidlig middelalder, det vil sige i første halvdel af 1100-tallet, byggede Hvideslægten en ejendom, hvor Knardrupgaard nu ligger. Indtil 1286 tilhørte gården Ebbe Sunesens slægt, men i forbindelse med mordet på kong Erik Klipping i Finderup lade blev Knardruphviderne dømt som medskyldige. Dette medførte, at kong Erik Menved overtog ejendommen, som hermed blev Kongsgård.
Avlsgård eller Borg
Vandstanden i området var omkring 2,5 m højere end i dag. Selve området, hvor gården blev bygget, var derfor en stor holm på omkring 15 hektar, omgivet af vand og kun med en smal landforbindelse mod syd. Den første del af 1100-tallet var en meget urolig tid på egnen med mange krigshandlinger. Det var med god grund, at man valgte en beliggenhed, som var let at forsvare. Hverken de arkæologiske udgravninger eller de historiske kilder kan afgøre om ejendommen har været befæstet med et forsvarstårn. Men der har været god grund hertil. Ad Værebro Å kunne man sejle til gården. Der er udgravet bygningsrester, som kan tolkes som kajanlæg.
De historiske kilder og udgravningerne viser også, at der tidligt blev opført en romansk stenkirke som en del af ejendommen. Derfor hedder den lille sø ved Knardrupgaard, Kirkesøen.
I dag er en såkaldt rosettesten af granit, der med al sandsynlighed stammer fra kirken, indmuret i muren i Knardrupgaards stuehus.
Kloster
Allerede omring 1324 skiftede Knardrupejendommen atter ejerskab. Erik Menveds broder, kong Christoffer 2., skænkede Knardrupgaard til cistercienserne i Sorø Kloster. De første munke fra moderklosteret i Sorø flyttede ind på Knardrupgaard den 5. februar 1326. I juni 1326 blev Christoffer afsat som konge og den 29. september samme år fordrev en junker Barnum Eriksen munkene fra ejendommen. Det varede fra 1326 til 1343, hvor ejendommen gik tilbage til Kronen, og kongen gav ejendommen tilbage til munkene i Sorø.
Kongsgårdens Kloster i Knardrup
Cistercienserne fra Sorø ombyggede Knardrupgaard og opførte et traditionelt cistercienserkloster.
Klosteret fik navnet Conventus Regalis Curiæ, eller i daglig tale, Kongsgårdens Kloster i Knardrup.
De arkæologiske udgravninger viser klosterets grundplan, og stort set kun kirken mod nord er bevaret af den oprindelige ejendom. Grundplanen viser et typisk cistercienserkloster med en kirke mod nord, munkenes sovesale og samlings- og bederum mod øst. Mod syd var spisesalen det vigtigste rum, og mod vest var lægbrødrenes afdeling. I anlæggets midte lå den rektangulære klostergård som på alle sider var omgivet af en overdækket fratergang.
Denne klosterindretning blev altid overholdt af cistercienserne. Det gjorde det blandt andet let at finde rundt for fremmede munke, som var på besøg.
I området omkring Knardrupgaard kan man i dag finde planter, som er efterkommere af de urter og lægeplanter, som munkene indførte til området. Ellers er der i dag ingen synlige spor af klosteret.
Universitetets ejendom
Ved reformationen 1536 ophører munkevæsenet stort set i Danmark. Kronen overtog igen ejendommen, men gav den videre til Københavns Universitet, som indtægtskilde for universitetet. Ejendommen mageskiftedes se ere tilbage til Kronen, som nedrev klosteret omkring 1561, og brugte byggematerialerne til blandt andet opførelsen af Frederiksborg Slot i Hillerød.
Bondegård
Herefter opføres der en bondegård på byggetomten. Det var en af de fem gårde, som udgjorde Knardrup landsby, som var kongens ejendom og del af ryttergodset.
I 1767 ved ryttergodsets nedlæggelse overgik Knardrupgaard som privat ejendom med arvefæsteskøde til bonden Jens Hansen med 10 tønder land. Ejendommen får gennem tiden mere og mere jord, og omkring år 1900 var ejendommen på 186 tønder land.
Knardrupgaard nedbrændte 1957 og blev genopbygget i sin nuværende form på gårdens oprindelige plads.
Kilder og litteratur
Nils Erik Andersen (red.): Om Hvideslægten her på egnen, 2006
Hjemmesiden om Knardrupgaard omtaler de arkæologiske enkeltfund, de historiske kilder,
samt Nationalmuseets udgravninger 1919, 1936 og 1940 (se link)
Links
Oprindelig forfatter: Lene Olesen Bro
24-09-2010
