Forskel mellem versioner af "Hove Møllegård"
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| + | |||
| + | |||
| + | |||
| + | |||
| + | |||
Hove Møllegård var et omfattende bygningskompleks. Foruden møllerne, dvs. en hollandsk vindmølle, to vandmøller og en stampemølle, bestod bygningerne omkring 1836 af stuehus og tre udhuse, alle af bindingsværk og stråtækte. Desuden var der seks fæstehuse, hvoraf fem lå på møllerens lod, og det sjette i Hove By. | Hove Møllegård var et omfattende bygningskompleks. Foruden møllerne, dvs. en hollandsk vindmølle, to vandmøller og en stampemølle, bestod bygningerne omkring 1836 af stuehus og tre udhuse, alle af bindingsværk og stråtækte. Desuden var der seks fæstehuse, hvoraf fem lå på møllerens lod, og det sjette i Hove By. | ||
| − | Da Jens Severin Jacobsen overtog møllegården i 1873, bestod den af nogle gamle stråtækte bygninger. Men han udvidede gårdens areal og fik ejendommen i god drift. | + | |
| + | Da [[Jens Severin Jacobsen]] overtog møllegården i 1873, bestod den af nogle gamle stråtækte bygninger. Men han udvidede gårdens areal og fik ejendommen i god drift. | ||
Stuehuset havde en høj kælder, der indeholdt mejeri, bryggers, køkken og nogle andre rum. Over for hovedbygningen lå bageriet, som blev nedlagt omkring 1890. Stueetagen i hovedbygningen indeholdt en stor, herskabelig lejlighed. I den vestre ende var der melkammer og den store møllestue, som også tjente som folkestue. | Stuehuset havde en høj kælder, der indeholdt mejeri, bryggers, køkken og nogle andre rum. Over for hovedbygningen lå bageriet, som blev nedlagt omkring 1890. Stueetagen i hovedbygningen indeholdt en stor, herskabelig lejlighed. I den vestre ende var der melkammer og den store møllestue, som også tjente som folkestue. | ||
| Linje 6: | Linje 12: | ||
Både avlsbygningerne og bageriet var stråtækte. Kostalden og laden var rummelige, og hestestalden havde en halv snes båse, der var smukt udstyret med gibsloft og krybber af støbejern. Ud mod vejen lå der tre svinehuse. | Både avlsbygningerne og bageriet var stråtækte. Kostalden og laden var rummelige, og hestestalden havde en halv snes båse, der var smukt udstyret med gibsloft og krybber af støbejern. Ud mod vejen lå der tre svinehuse. | ||
| − | Langs Herringløsevejen lå den store stampehave med gamle træer og nøddegang samt keglebane. Vest for gården lå bleghaven med mange gode frugttræer. | + | Langs [[Herringsløsevej|Herringløsevejen]] lå den store stampehave med gamle træer og nøddegang samt keglebane. Vest for gården lå bleghaven med mange gode frugttræer. |
| + | |||
Avlsbygningerne nedbrændte 1901, men bygningerne blev genopført på samme plads. Der er nu en stor grusgrav nordvest for møllegården. Hove Møllegård lever videre som landbrugsejendom. | Avlsbygningerne nedbrændte 1901, men bygningerne blev genopført på samme plads. Der er nu en stor grusgrav nordvest for møllegården. Hove Møllegård lever videre som landbrugsejendom. | ||
| − | Se [[Hove Møllegårds ejere]]; [[Hove Mølle]] | + | Se også [[Hove Møllegårds ejere]]; [[Hove Mølle]] |
| − | + | == Kilder og litteratur == | |
C. Nyeboe: Hove Møllegaard gennem 500 Aar, | C. Nyeboe: Hove Møllegaard gennem 500 Aar, | ||
Versionen fra 21. aug 2014, 14:00
Hove Møllegård var et omfattende bygningskompleks. Foruden møllerne, dvs. en hollandsk vindmølle, to vandmøller og en stampemølle, bestod bygningerne omkring 1836 af stuehus og tre udhuse, alle af bindingsværk og stråtækte. Desuden var der seks fæstehuse, hvoraf fem lå på møllerens lod, og det sjette i Hove By.
Da Jens Severin Jacobsen overtog møllegården i 1873, bestod den af nogle gamle stråtækte bygninger. Men han udvidede gårdens areal og fik ejendommen i god drift.
Stuehuset havde en høj kælder, der indeholdt mejeri, bryggers, køkken og nogle andre rum. Over for hovedbygningen lå bageriet, som blev nedlagt omkring 1890. Stueetagen i hovedbygningen indeholdt en stor, herskabelig lejlighed. I den vestre ende var der melkammer og den store møllestue, som også tjente som folkestue.
Både avlsbygningerne og bageriet var stråtækte. Kostalden og laden var rummelige, og hestestalden havde en halv snes båse, der var smukt udstyret med gibsloft og krybber af støbejern. Ud mod vejen lå der tre svinehuse.
Langs Herringløsevejen lå den store stampehave med gamle træer og nøddegang samt keglebane. Vest for gården lå bleghaven med mange gode frugttræer.
Avlsbygningerne nedbrændte 1901, men bygningerne blev genopført på samme plads. Der er nu en stor grusgrav nordvest for møllegården. Hove Møllegård lever videre som landbrugsejendom.
Se også Hove Møllegårds ejere; Hove Mølle
Kilder og litteratur
C. Nyeboe: Hove Møllegaard gennem 500 Aar,
Jul i Roskilde 1953, 14-16
Oprindelig forfatter Lene Olesen Bro
07-07-2008
