Nuværende version fra 8. jun 2015, 12:13

Sognepræsten Vilhelm Billeschou søgte allerede i 1781 om at få præstegårdens jorder ud af fællesskabet. To uger efter kom der en landmåler, og det fik landsbyens oldermand til at sammenkalde byens mænd for at drøfte sagen. Bønderne i Ølstykke ønskede nemlig ikke nogen udskiftning, de ville bevare alt ved det gamle. De var bange for at flytte fra det trygge fællesskab i landsbyen ud på "åben mark".

Bønderne besluttede at modarbejde præsten, og han genvandt ikke deres tillid. Derfor søgte han om forflyttelse og kom i 1787 til Stenløse-Veksø.

Den første udskiftningsplan var en såkaldt stjerneudstykning, dvs. alle gårde skulle blive liggende inde i landsbyen. Dette kunne ikke lade sig gøre med så mange gårde, uden at fordelingen af jorden ville blive lidt uretfærdig. For at gennemføre en retfærdig fordeling af landsbyens jord, måtte der ske en vurdering af jordens bonitet.

Landbokommissionen udnævnte seks taksationsmænd og der blev udarbejdet en ny udskiftningsplan. Det betød, at ni gårde blev flyttet ud på marken: Søgård, Hyldeland, Egebjerg, Lynggård, Kildeholm, Møllesten, Bækkegården, Gjellestensgaard og Holmegård. Mens syv gårde blev liggende i landsbyen sammen med de oprindelige huslodder og jordløse huse: Kærgård, Hampeland, Toftegård, Stengård, Langekær, Langebro og Kildegård. Desuden blev præstegården også liggende i byen.

Kilder og litteratur

Svend Esbech: Ølstykke til alle tider, 1994, 57-58

Oprindelig forfatter: Lene Olesen Bro

29-02-2008