Forskel mellem versioner af "Absalons gård i Hove"
| (2 mellemliggende versioner af en bruger ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
I den tidlige middelalder ejede biskop Absalon en gård i Hove. Det fremgår bla. af et gavebrev fra 1160'erne fra Absalon til Vor Frue Kloster i Roskilde, hvor han skænker hele Bispetienden af Roskilde By samt sin gård i Hove til Klosteret. | I den tidlige middelalder ejede biskop Absalon en gård i Hove. Det fremgår bla. af et gavebrev fra 1160'erne fra Absalon til Vor Frue Kloster i Roskilde, hvor han skænker hele Bispetienden af Roskilde By samt sin gård i Hove til Klosteret. | ||
| − | Absalons gård lå omtrent der i Hove, hvor Buehøjgård ligger i dag, i nærheden af [[Hove Langdysse]] og Bronzealderens [[Buehøj]]. De mange gravhøje og navnet Hove antyder, at der i oldtiden har ligget en Helligdom. (Se også opslag om [[Hove]]). | + | Absalons gård lå omtrent der i Hove, hvor [[Buehøjgård]] ligger i dag, i nærheden af [[Hove Langdysse]] og Bronzealderens [[Buehøj]]. De mange gravhøje og navnet Hove antyder, at der i oldtiden har ligget en Helligdom. (Se også opslag om [[Hove]]). |
| − | Biskop Absalon (1128 – 1201) er en markant skikkelse i Danmarkshistorien. Medlem af den magtfulde [[Hvideslægten|Hvide-slægt]] og efter datidens skik såvel prælat som kriger og politiker. Efter at hans fosterbror Valdemar den Store i 1157 overtog magten i Danmark, blev Absalon valgt til biskop i Roskilde. Hvor ofte han har opholdt sig på gården i Hove vides ikke, men: | + | Biskop Absalon (1128 – 1201) er en markant skikkelse i Danmarkshistorien. Medlem af den magtfulde [[Hvideslægten|Hvide-slægt]] og efter datidens skik såvel prælat som kriger og politiker. Efter at hans fosterbror Valdemar den Store i 1157 overtog magten i Danmark, blev Absalon valgt til biskop i Roskilde. Hvor ofte han har opholdt sig på gården i Hove vides ikke, men: ”når han kørte eller red til Roskilde, gik turen ned gennem hulvejen fra Hove over vadestedet og videre ad et vejforløb, der har bragt ham tæt på Herringløse.” (Absalonstien, Egnshistorisk Nyt). |
| − | + | ||
| − | ”når han kørte eller red til Roskilde, gik turen ned gennem hulvejen fra Hove over vadestedet og videre ad et vejforløb, der har bragt ham tæt på Herringløse.” (Absalonstien, Egnshistorisk Nyt). | + | |
| Linje 11: | Linje 9: | ||
26-3-2018'' | 26-3-2018'' | ||
| + | |||
| Linje 17: | Linje 16: | ||
Absalonstien. I: Egnshistorisk Nyt nr. 1.2018. udgivet af Egnshistorisk Forening i Gundsø. | Absalonstien. I: Egnshistorisk Nyt nr. 1.2018. udgivet af Egnshistorisk Forening i Gundsø. | ||
| − | + | [https://natmus.dk/historisk-viden/temaer/biskop-absalon/ Nationalmuseet/Historisk Viden] | |
Nuværende version fra 4. jun 2018, 09:32
I den tidlige middelalder ejede biskop Absalon en gård i Hove. Det fremgår bla. af et gavebrev fra 1160'erne fra Absalon til Vor Frue Kloster i Roskilde, hvor han skænker hele Bispetienden af Roskilde By samt sin gård i Hove til Klosteret.
Absalons gård lå omtrent der i Hove, hvor Buehøjgård ligger i dag, i nærheden af Hove Langdysse og Bronzealderens Buehøj. De mange gravhøje og navnet Hove antyder, at der i oldtiden har ligget en Helligdom. (Se også opslag om Hove).
Biskop Absalon (1128 – 1201) er en markant skikkelse i Danmarkshistorien. Medlem af den magtfulde Hvide-slægt og efter datidens skik såvel prælat som kriger og politiker. Efter at hans fosterbror Valdemar den Store i 1157 overtog magten i Danmark, blev Absalon valgt til biskop i Roskilde. Hvor ofte han har opholdt sig på gården i Hove vides ikke, men: ”når han kørte eller red til Roskilde, gik turen ned gennem hulvejen fra Hove over vadestedet og videre ad et vejforløb, der har bragt ham tæt på Herringløse.” (Absalonstien, Egnshistorisk Nyt).
Bodil Rasmussen
26-3-2018
Kilder og Litteratur:
Absalonstien. I: Egnshistorisk Nyt nr. 1.2018. udgivet af Egnshistorisk Forening i Gundsø.
