Nuværende version fra 17. dec 2015, 13:08

I første halvdel af 1300-tallet blev der oprettet et kloster i Knardrup. Det skete med basis i et gavebrev fra kong Christoffer 2. på krongodset, Knardrupgaard, der bl.a. også omfattede Søsum landsby. Munke fra Sorøs cistercienserkloster rykkede ind på ejendommen i februar 1326. De blev smidt ud i september samme år af en junker Barnum Eriksen. Hans slægt beholdt ejendommen indtil 1343, selv døde han få år senere.

Barnum var indgift i den mægtige stormandsslægt, som vi i dag omtaler som Hviderne. Indtil slutningen af 1200-tallet havde medlemmer af denne slægt ejet Knardrupgaard.

Kong Erik Menved anså imidlertid Hvideslægten som medskyldig i mordet på hans far, Erik Klipping, i Finderup Lade i 1286. Som hævn inddrog han Knardrupgaard til krongods. Barnums aktion er derfor en forsinket "tak for sidst" fra Hviderne til kongemagten, som i 1326 var stærkt svækket og derfor magtesløs.

Under Valdemar Atterdag kom der atter ordnede forhold i kongeriget. I 1343 fik munkene derfor Knardrupgaard tilbage. De ombyggede og udvidede ejendommen til det, der skulle blive landets sidste cistercienserkloster, komplet med en klosterkirke.

Det bestod indtil 1536, hvor det ved reformationen igen blev inddraget som krongods og tilskødet Københavns Universitet. Ved reformationen gik alle klosterdokumenter desværre tabt. Derfor er vores viden om klosteret beskeden. Det er dog tydeligt markeret på mange gamle danmarkskort, også nogle der er trykt mange år efter, at klosteret var nedlagt. I 1561 inddrog kong Frederik 2. ejendommen og rev det hele ned; efter sigende blev mursten og andre materialer genbrugt ved opførelsen af Frederiksborg Slot.

Der var i forrige århundrede udgravninger på stedet ned mod Kirkesø, hvor Knardrupgaard nu ligger. Man fandt, at de gamle fundamenter af klosteret delvist ligger under den nuværende bebyggelse. Kirkesø som navn er ældre end klosteret og stammer fra en tidlig kirke, formentlig knyttet til en tidlig stormandsgård i Knardrup. Denne gård kan have hørt til egnens storgodsejer, Ebbe Skjalmsen, som man mener byggede Bastruptårnet.

Kilder og litteratur

Nils Erik Andersen (red.): Om Hvideslægten her på egnen, 2006

Villads Christensen: Knardrup Klosters Historie, Fra Frederiksborg Amt 1914, 72-99

Oprindelig forfatter: Nils Erik Andersen

11-01-2006