Forskel mellem versioner af "Boringsnære beskyttelsesområder"
Linje 2: | Linje 2: | ||
'''Sprøjtefrit beskyttelsesområde ved Søsum. | '''Sprøjtefrit beskyttelsesområde ved Søsum. | ||
''' | ''' | ||
+ | |||
[[Egedal Kommune]] vil gøre en særlig indsats for at beskytte drikkevandsboringerne, der leverer vand til borgerne i hovedstaden. Kommunen har som den første på Sjælland fået penge fra Naturstyrelsen til at etablere 22 beskyttelseszoner. | [[Egedal Kommune]] vil gøre en særlig indsats for at beskytte drikkevandsboringerne, der leverer vand til borgerne i hovedstaden. Kommunen har som den første på Sjælland fået penge fra Naturstyrelsen til at etablere 22 beskyttelseszoner. | ||
Versionen fra 29. aug 2016, 08:24
Sprøjtefrit beskyttelsesområde ved Søsum.
Egedal Kommune vil gøre en særlig indsats for at beskytte drikkevandsboringerne, der leverer vand til borgerne i hovedstaden. Kommunen har som den første på Sjælland fået penge fra Naturstyrelsen til at etablere 22 beskyttelseszoner.
De fleste vandboringer er - ligesom i resten af landet - placeret ude i naturen, hvor eksempelvis sprøjtemidler på markerne kan udgøre en forureningstrussel - også selv om landmændene overholder alle forskrifter.
Egedal Kommune har sendt et brev til syv landmænd og 26 boligejere, ved Bjellekær Kildeplads med et varsel om, at det efter sommerferien 2016 bliver totalt forbudt at anvende sprøjtemidler i området tæt ved vandboringerne.
Forbuddet kommer, efter at Naturstyrelsen efter flere års arbejde netop har offentliggjort en historisk kortlægning af landets grundvand.
Den enkelte kommune kan selv beslutte, hvordan den vil beskytte drikkevandet, og Egedal har valgt et totalforbud.
Kilder og Litteratur
Forfatter: Charlotte Haubye
05-08-2016