Boringsnære beskyttelsesområder

Fra Egedal Leksikon
Skift til: Navigation, Søgning

Sprøjtefrit beskyttelsesområde ved Søsum.

Egedal Kommune har gjort en særlig indsats for at beskytte drikkevandsboringerne, der leverer vand til borgerne i hovedstaden. Kommunen har som den første på Sjælland fået penge fra Naturstyrelsen til at etablere 22 beskyttelseszoner.

De fleste vandboringer er - ligesom i resten af landet - placeret ude i naturen, hvor eksempelvis sprøjtemidler på markerne kan udgøre en forureningstrussel - også selv om landmændene overholder alle forskrifter.

Egedal Kommune sendte et brev til syv landmænd og 26 boligejere, ved Bjellekær Kildeplads med et varsel om, at det efter sommerferien 2016 blev totalt forbudt at anvende sprøjtemidler i området tæt ved vandboringerne.

Forbuddet kom, efter at Naturstyrelsen efter flere års arbejde offentliggjorde en historisk kortlægning af landets grundvand.

Den enkelte kommune kunne selv beslutte, hvordan den vil beskytte drikkevandet, og Egedal valgte et totalforbud.

Kilder og Litteratur

Egedal Kommune

SN.dk


Forfatter: Charlotte Haubye

05-08-2016