Versionen fra 25. jul 2014, 08:19 (vis wikikode) Egedal Arkiv (diskussion | bidrag) ← Gå til forrige ændring		Versionen fra 25. jul 2014, 10:04 (vis wikikode) Egedal Arkiv (diskussion | bidrag) Gå til næste ændring →
Linje 39:		Linje 39:
	''Oprindelig forfatter:Thyge C. Bro		''Oprindelig forfatter:Thyge C. Bro
	Dato: 25-07-2005''		Dato: 25-07-2005''
		+
		+	[[Kategori: Middelalder, Militærvæsen]]

---

Versionen fra 25. jul 2014, 10:04

Bastruptårnet kaldes også Bastrup Stenhus. Resterne af tårnet ligger på en lille bakke på nordsiden af Bastrup Sø (dvs. lige uden for kommunegrænsen). Tårnet blev opført i første halvdel af 1100-tallet. Det er måske bygget af Ebbe Skjalmsen, en bror til Asser Rig og dermed en halvbror til Absalon. Mere præcist kan det ikke dateres. Det er måske den ældste bevarede profane (ikke-kirkelige) bygning i Danmark.

Tårnet

Tårnet ligger ca. 50 meter fra søbredden og 11 meter højere end søens vandspejl, hvilket svarer til 40 meter over havet. Det er rundt, med en diameter på ca. 21 meter, og stod oprindeligt frit på en borgplads. Murene af tilhuggede kvadre af kildekalk er over 6 meter tykke, og de står i dag i en højde på ca. 5,5 meter. Dermed var tårnet det største af sin art i Nordeuropa omkring 1100. Det indre rum måler 8,5 meter i diameter. Et stort stolpehul i midten viser, at loftet i det nederste rum blev båret af et stråleformet system af bjælker, støttet af en stor midterstolpe. Tårnet havde sandsynligvis mindst to etager ud over det bevarede kælderrum. Adgang til tårnet var i den anden etage, hvor en trappe på ydersiden førte op til indgangen. Det nederste rum blev måske brugt til tør og kølig opbevaring af madvarer.

Typen

Bastruptårnet er af en type, der kaldes "turris-typen". Det vil sige et fritliggende tårn, som også kendes fra andre lignende byggerier i middelalderen i både Danmark, Sverige og Nordtyskland. Borgpladsen var planeret, men der er ikke fundet spor af bebyggelse omkring tårnet. Det kan dog ikke udelukkes, at der var en eller flere bygninger af lette materialer. Tårnet var beskyttet af en vold med en tør grav på nord- og nordøstsiden. På de øvrige sider har terrænet sørget for naturlige hindringer.

Befæstningen

Tårnet var en del af en række befæstninger, der strakte sig tværs over det nordøstlige Sjælland, hvor åløb, søer og moser afløser hinanden. Ved Buresø lå også engang en mindre fæstning. Passagen mellem Buresø og Bastrup Sø var i middelalderen en af de få muligheder for at komme på tværs af ådalen mellem Roskilde og Helsingør. Mellem nord og syd kunne man kun passere ved de "tørre" pas i vandskellet, hvor vejen var bestemt af den nu udtørrede Kedelsø nord for Bastrup Sø. Egentlige vejanlæg var der endnu ikke på den tid. Passagen her ved Bastrup Sø må have været meget betydningsfuld, siden nogen ville ofre en bygning af denne størrelse. Placeringen på et højt punkt ved en tunneldal forstærkede overblikket. Fra tårnet var der en god udsigt, og enhver der prøvede at passere kunne ses på lang afstand. Med signalbål kunne man advare de andre befæstninger om fjender i god tid. Tårnet var efter al sandsynlighed i brug til engang i 1200-tallet.

Kilder og litteratur

Klavs Randsborg: Bastrup - Europe. A massive Danish Donjon from 1100, Acta Archaeologica vol. 74, 2003, 65-122 Vilhelm La Cour: Danske borganlæg til midten af det trettende århundrede, bind 1, 1972, 145-152 Naturparken mellem Farum og Slangerup, 1965, 48-54 Naturparken i Nordsjælland, 1957, 55-59 Vilhelm La Cour: Bastrup stenhus. Fra Frederiksborg Amt 1953, 3-40

Links

http://fortidsminder.com

Oprindelig forfatter:Thyge C. Bro Dato: 25-07-2005