Forskel mellem versioner af "Kirkestien fra Søsum"

Fra Egedal Leksikon
Skift til: Navigation, Søgning
(Oprettede siden med 'En af de stier, der stadig benyttes, er kirkestien fra Svinemosevej og Lillevangsvej i Søsum til Svanekærvej i Stenløse. I dag er den nok mest benyttet som ridest...')

Versionen fra 8. jul 2015, 09:39

En af de stier, der stadig benyttes, er kirkestien fra Svinemosevej og Lillevangsvej i Søsum til Svanekærvej i Stenløse. I dag er den nok mest benyttet som ridesti og til luftning af hunde.

Oprindelig blev stien trådt af beboerne i Søsum Svinemose og Lillevang, når de skulle til sognekirken i Stenløse. Det var meget nærmere at benytte stien end at følge vejen omkring Søsum.

Kirkestien løber langs et skel fra Lillevangsvej ved gården Tornehøj og ned til den lille mose, Tyvekrog, videre langs denne til Spangebæk og derfra over til Svanekærvej. Herfra er der forbindelse via en markvej belagt med stabilgrus til Stenlillevej i Stenløse.

Ridning på stier har alle dage været årsag til konflikter, når det gælder færdsel på jordstier, fordi det ødelægger muligheden for at cykle og til dels at færdes til fods. Forhåbentlig vil det engang være muligt at få kirkestien anlagt i to formelle spor, et for ryttere og et for gående og cykler.

Der har været tale om, at stien skulle ændres, så den kommer til at følge skellet fra Spangebæk til hjørnet af Svanekærvej.


Kilder og litteratur

Bent Stiesdal: Kend din egn, 1993, 49-50


Oprindelig forfatter: Thyge C. Bro

10-01-2008