Jochum Zarth

Fra Egedal Leksikon
Version fra 19. feb 2015, 12:29 af Egedal Arkiv (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Jochum Frederik Joachimsen Zarth (1709-1769) var præst i Ølstykke fra 24. juli 1744 til sin død den 14. august 1769. Han var født i Hillerød, som søn af smeden ved Frederiksborg Slot og blev student i Frederiksborg 1726. Blev cand.theol. 1729, feltpræst den 26. september 1743 og ordineret dagen efter. Han blev provst i 1764.

Jochum Zarth blev gift 1737 med Kirsten Marie Kremer eller Cramer (1713-1770). De fik mindst to døtre, hvoraf den ene døde som ung. Hun er nævnt på et lille epitafium i Ølstykke Kirkes kor.

Zarth var blandet ind i en pinlig sag i forbindelse med degnen Zacharias Ancher, der var drikfældig og til sidst druknede i Rytterskolens brønd. Zarth var klar over, at degnen drak, fordi han havde en smertefuld sygdom, og han holdt hånden over ham af hensyn til degnens kone og børn, da sagen kom for provsteretten. Zarth havde også digteriske evner, og skrev blandt andet et vers i Ølstykke Herreds gejstlige skifteprotokol (gengivet i Esbechs bog).

Kilder og litteratur

Svend Esbech: Ølstykke til alle tider, 1994, 106

S.V. Wiberg: Personalhistoriske, statistiske og genealogiske Bidrag til en almindelig dansk Præstehistorie, 1870-71, genoptryk 1959-60, bind 3, 667


Oprindelig forfatter Lene Olesen Bro

05-03-2008