Kjærgaard

Fra Egedal Leksikon
Skift til: Navigation, Søgning

Kjærgaarden er en af de få bevarede gårde i Gl. Ølstykke, der endnu ligger på sin oprindelige plads i landsbyen - omtrent overfor gården lå gadekæret. Allerede i 1783 blev gårdene flyttet ud fra landsbyen til markerne. 9 gårde blev flyttet ud, mens 7 blev liggende i landsbyen. Kjærgaarden er i sin nuværende udformning opført ca. 1860 i grundmur med front mod haven. Gården fungerer ikke længere som landbrug.

Tidligere sognerådsformand Rasmus Nielsen overtog gården i 1892. Kjærgaard har været i samme slægts eje i flere generationer.

Tidligere borgmester i Ølstykke Svend Kjærgaard Jensen er opvokset og har boet hele sit liv på den fædrene gård Kjærgården i Ølstykke. Svend Kjærgaard Jensen (født 1. juni 1947) var borgmester først i Ølstykke fra 1994-2005 og senere i Egedal Kommune 2007-2009.




Kilder og Litteratur

Oprindelig forfatter: Rolf Kjær-Hansen

Kilde: Ølstykke Lokalhistoriske Arkiv''


Forfatter: Charlotte Haubye

15-12-2016