Versionen fra 5. okt 2016, 11:24

Det fortælles, at det formodentligt er i Frankrig, i omkring 1200-tallet, at fugleskydningen er opstået og herfra bredt sig til Tyskland og Nederlandene.

Fra begyndelsen var fugleskydningen organiseret for at fremme forsvarsviljen og evnen hos borgerne i købstæderne. Den gang kaldte man det for papegøjeskydning her af det gamle udtryk: "at have skudt papegøjen", våbnene var bue med pil eller armbrøst. Disse uhåndterlige våben blev i 1500-tallet afløst af sortkrudt geværer, som stadigvæk anvendes af nogle af de ældste fugleskydningsselskaber: I dag anvender de fleste fugleskydningsselskaber salonriffel eller det lettere haglgevær.

Ved fugleskydning er der ikke tale om jagt på flyvende vildt, men derimod om en gammel traditionspræget idræt, hvor der skydes til udskåren fugl af piletræ, som er beslået med diverse jernbeslag. Beslagene skal nedskydes i en bestemt rækkefølge, og hver nedskydning udløser en gevinst til skytten. Den der skyder den sidste plade ned (brystpladen) bliver fuglekonge.

Skydningen foregår ikke frit stående, men fra en skydebuk, hvor skytterne efter den rækkefølge man har tilmeldt sig, bringer deres gevær i fast anlæg og skyder til det beslag, man er nået til på fuglen.

Over halvdelen af beslagene er påsat, så de kan falde for et enkelt velrettet skud. Til gengæld er nogle af dem meget små eller smalle og horisontale, så man skal være temmelig omhyggelig med sigtning og aftræk.

Resten af beslagene er kraftigere plader, der ikke er vanskelige at ramme, men som kan sidde særdeles godt fast, så der skal mange skud til før de falder ned. Her gælder det om at være heldig at komme til bukken, når pladen er blevet løsnet af de foregående skytter, men også her spiller dygtighed ind; den erfarne skytte vil vide, hvor på pladen han skal placere sit skud for, at den med størst sandsynlighed falder ned.

Det tager normalt 4-5 timer inden den sidste plade er skudt ned, så størstedelen af tiden ved en fugleskydning går med hyggeligt samvær og andre aktiviteter, f.eks. serieskydninger, hvor der også er præmier.

Med tiden har fugleskydningen mistet den militære betydning og er blevet til selskabelige foreninger for byernes borgere, og mange foreninger i Danmark afholder årlig fugleskydning, også selvom foreningen ikke har skydning som egentlig formål.

Med sine 103 år på bagen er Ølstykke Fugleskydnings Selskab således ung i forhold til mange andre af landets fugleskydningsselskaber, som ofte er grundlagt af byerne absolutte borgerlige overklasse, i dag er dette ikke kendetegnet for fugleskydningen i Ølstykke, her kan alle mænd være medlem uanset erhverv.

Den årlige fugleskydningen i Ølstykke er gennem tiden blevet gennemført på en række forskellige standpladser. Det begyndte i fri luft, og blev i en række år afholdt i mosen ved Lyngen nord for Stationsvej, senere er man flyttet til kroen i Ølstykke Stationsby, hvor man har benyttet krohaven som skyde standplads, og i dårligt vejr har man med succes skudt på keglebanen. Efterfølgende er fugleskydningen flyttet indendørs og man har benyttet ejendommen Marienlyst på hjørnet af Udlejrevej og Gl. Roskildevej. Den tidligere kartoffelcentral på Østervej er også blevet anvendt, herefter benyttede man i en årrække skydebanerne under Toftehøjskolen, og i Bibliotekskælderen indtog man den efterfølgende frokost. Siden år 2000 er kommunens ejendom Græstedgård på Udlejrevej blevet centrum for den årlige fugleskydning, og her har det været muligt at samle hele dagens arrangement. Endvidere benyttes Græstedgård også til fugleskydningsselskabets årlige generalforsamling, som efterfølges af årets herremiddag.

Som der er tradition for i de fleste fugleskydningsselskaber har fuglekongerne pligt til at lade fremstille et skjold. I Ølstykke kan vi desværre ikke prale af at kunne præsentere en komplet samlig af skjolde, idet vi ikke ved, hvornår denne tradition blev påbegyndt i Ølstykke Fugleskydnings Selskab, og dels mener man, at en del skjolde er gået tabt, da kroen i Ølstykke Stationsby nedbrændte.

Ølstykkes tidligere borgmester Helmar Filtenborg har vundet to gange, første gang i 1950 og igen i 1979.

Kilder og Litteratur