Forskel mellem versioner af "Smørumovre gamle Skole"
| (3 mellemliggende versioner af en bruger ikke vist) | |||
| Linje 10: | Linje 10: | ||
Smørumovres første egentlige skole med egen bygning blev etableret i 1742. Fra begyndelsen var det allerede et ældre hus, man benyttede, så med tiden blev det meget nedslidt. | Smørumovres første egentlige skole med egen bygning blev etableret i 1742. Fra begyndelsen var det allerede et ældre hus, man benyttede, så med tiden blev det meget nedslidt. | ||
| − | Omkring 1850 begyndte sogneforstanderskabet at drøfte en rigtig skolebygning. Sognerådet kunne dog ikke blive enige om at finde de nødvendige midler, så efter flere års snakken frem og tilbage tog [[Frederik Tutein]], ejeren af [[Edelgave]], affære. På det tidspunkt var de fleste bønder i Smørumovre fæstebønder under Edelgave. | + | Omkring 1850 begyndte sogneforstanderskabet at drøfte en rigtig skolebygning. Sognerådet kunne dog ikke blive enige om at finde de nødvendige midler, så efter flere års snakken frem og tilbage tog [[Frederik Tutein]], ejeren af [[Edelgave - ejerne|Edelgave]], affære. På det tidspunkt var de fleste bønder i [[Smørumovre]] fæstebønder under Edelgave. |
| − | Tutein syntes, at hans bønders børn skulle have en skolegang, og betalte, så Smørumovre igen kunne få en skole. Tutein forlangte blot, "at begge sognene, Lidør (Ledøje) og Smørum mod betaling skulle udføre kiørselen, nemlig af mursteen, tømmer, gruus og alle andre materialers kiørsel, som udfordres til opførelse af denne bygning. Fragten af disse materialer bestemmes forud." Herved sikrede han, at egnens bønderne også fik en ekstra indtægt af sagen. | + | Tutein syntes, at hans bønders børn skulle have en skolegang, og betalte, så Smørumovre igen kunne få en skole. Tutein forlangte blot, "at begge sognene, Lidør ([[Ledøje]]) og Smørum mod betaling skulle udføre kiørselen, nemlig af mursteen, tømmer, gruus og alle andre materialers kiørsel, som udfordres til opførelse af denne bygning. Fragten af disse materialer bestemmes forud." Herved sikrede han, at egnens bønderne også fik en ekstra indtægt af sagen. |
Bygningen var færdig i 1860. På gavlen mod gadekæret har borgere og bønder sat en tavle som tak. | Bygningen var færdig i 1860. På gavlen mod gadekæret har borgere og bønder sat en tavle som tak. | ||
| Linje 25: | Linje 25: | ||
Omkring 1930 var sognerådet i bekneb for et kommunekontor. Den største skolestue blev flyttet ind i lærerboligen og der kunne nu indrettes kontorer i bygningens nordende. I 1948 blev der opført en tilbygning i nordenden, hvor der blev indrettet ekspedition og mødelokale til sognerådet. | Omkring 1930 var sognerådet i bekneb for et kommunekontor. Den største skolestue blev flyttet ind i lærerboligen og der kunne nu indrettes kontorer i bygningens nordende. I 1948 blev der opført en tilbygning i nordenden, hvor der blev indrettet ekspedition og mødelokale til sognerådet. | ||
| − | Hele bygningen blev overtaget som administrationsbygning i 1959, da Centralskolen, senere kaldet Søagerskolen, blev taget i brug. Derefter blev der bygget flere bygninger rundt om skolen. Nu blev sognerådsmøderne og de første byrådsmøder afholdt på loftet. | + | Hele bygningen blev overtaget som administrationsbygning i 1959, da Centralskolen, senere kaldet [[Søagerskolen]], blev taget i brug. Derefter blev der bygget flere bygninger rundt om skolen. Nu blev sognerådsmøderne og de første byrådsmøder afholdt på loftet. |
'''Foreningernes hus''' | '''Foreningernes hus''' | ||
| − | Da Rådhuset på Flodvej blev taget i brug i 1981, blev den gamle skole overdraget til foreningshus. Bygningen rummer nu Ledøje-Smørum Historisk Forening, Lokalarkivet og Slægtsforskningsforeningen. Foreninger med tilknytning til Smørumovre, fx Smørumovre Bylaug og Vandværksforeningen, kan også bruge huset efter aftale med Historisk Forening, der har tilsynet og administrerer huset. | + | Da Rådhuset på [[Flodvej]] blev taget i brug i 1981, blev den gamle skole overdraget til foreningshus. Bygningen rummer nu [[Ledøje-Smørum Historisk Forening]], Lokalarkivet og Slægtsforskningsforeningen. Foreninger med tilknytning til Smørumovre, fx [[Smørumovre Bylaug]] og Vandværksforeningen, kan også bruge huset efter aftale med Historisk Forening, der har tilsynet og administrerer huset. |
| Linje 42: | Linje 42: | ||
J.P. Jørgensen: Historiske Optegnelser om Ledøje-Smørum Sogne,fra Oldtiden til den nyere Tid, 1925, 35, 45 | J.P. Jørgensen: Historiske Optegnelser om Ledøje-Smørum Sogne,fra Oldtiden til den nyere Tid, 1925, 35, 45 | ||
| + | |||
''Oprindelig forfatter: Per E. Tidgen'' | ''Oprindelig forfatter: Per E. Tidgen'' | ||
| Linje 48: | Linje 49: | ||
| − | [[Kategori: Skolebygninger]][[Kategori:Smørumovre]] | + | [[Kategori: Skolebygninger]][[Kategori:Smørumovre]][[Kategori: Smørum]] |
Nuværende version fra 4. feb 2015, 12:05
Godsejerens bønders børn
Smørumovres første egentlige skole med egen bygning blev etableret i 1742. Fra begyndelsen var det allerede et ældre hus, man benyttede, så med tiden blev det meget nedslidt.
Omkring 1850 begyndte sogneforstanderskabet at drøfte en rigtig skolebygning. Sognerådet kunne dog ikke blive enige om at finde de nødvendige midler, så efter flere års snakken frem og tilbage tog Frederik Tutein, ejeren af Edelgave, affære. På det tidspunkt var de fleste bønder i Smørumovre fæstebønder under Edelgave.
Tutein syntes, at hans bønders børn skulle have en skolegang, og betalte, så Smørumovre igen kunne få en skole. Tutein forlangte blot, "at begge sognene, Lidør (Ledøje) og Smørum mod betaling skulle udføre kiørselen, nemlig af mursteen, tømmer, gruus og alle andre materialers kiørsel, som udfordres til opførelse af denne bygning. Fragten af disse materialer bestemmes forud." Herved sikrede han, at egnens bønderne også fik en ekstra indtægt af sagen. Bygningen var færdig i 1860. På gavlen mod gadekæret har borgere og bønder sat en tavle som tak.
En skole – to klasselokaler
Der var to klasselokaler, et stort og et mindre, foruden en efter tidens forhold stor lejlighed til læreren. Man regnede med, at skolen skulle have to lærere; den anden lærer skulle have et par værelser på loftet. Hvor der nu er parkeringsplads, havde læreren en have, hvis afgrøder kunne hjælpe på den sparsomme aflønning. Skolen var oprindelig i blankmur af gule sten. Det har den efter sigende været helt op til 1950'erne, hvor den blev filtset og malet gul. Taget har formentlig også været af tegl. Et par gamle sten er kommet frem i forbindelse med renovering i 2005.
Kommunen rykker ind
Omkring 1930 var sognerådet i bekneb for et kommunekontor. Den største skolestue blev flyttet ind i lærerboligen og der kunne nu indrettes kontorer i bygningens nordende. I 1948 blev der opført en tilbygning i nordenden, hvor der blev indrettet ekspedition og mødelokale til sognerådet. Hele bygningen blev overtaget som administrationsbygning i 1959, da Centralskolen, senere kaldet Søagerskolen, blev taget i brug. Derefter blev der bygget flere bygninger rundt om skolen. Nu blev sognerådsmøderne og de første byrådsmøder afholdt på loftet.
Foreningernes hus
Da Rådhuset på Flodvej blev taget i brug i 1981, blev den gamle skole overdraget til foreningshus. Bygningen rummer nu Ledøje-Smørum Historisk Forening, Lokalarkivet og Slægtsforskningsforeningen. Foreninger med tilknytning til Smørumovre, fx Smørumovre Bylaug og Vandværksforeningen, kan også bruge huset efter aftale med Historisk Forening, der har tilsynet og administrerer huset.
Oplysninger søges
Der findes tilsyneladende ingen tegninger af bygningens oprindelige indretning. Oplysninger, der kan underbygge disse oplysninger eller korrigere dem, er meget velkomne.
Kilder og litteratur
Rita Holm: Smørum Gl. Skole, Ledøje-Smørum Historisk Forenings Årsskrift 1994, 29
J.P. Jørgensen: Historiske Optegnelser om Ledøje-Smørum Sogne,fra Oldtiden til den nyere Tid, 1925, 35, 45
Oprindelig forfatter: Per E. Tidgen
28-10-2008
