Forskel mellem versioner af "Stenløse Bio"
(→Links) |
|||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[File:bio.jpg|285px|thumb|right|Stenløse Biograf]] | [[File:bio.jpg|285px|thumb|right|Stenløse Biograf]] | ||
| − | Stenløse Bio blev opført 1956-59 på Gartnervænget 23. Den markante bygning ud mod Frederikssundsvej er i dag lidt indeklemt mellem vejen, den omgivende bebyggelse og parkeringspladsen til Damgårdsparken. Placeringen blev valgt ud fra en forventning om at tiltrække kunder fra den voksende trafik på Frederikssundsvej og fra de omkringliggende bysamfund. Indbyggertallet i Stenløse var i sig selv ikke stort nok til at bære en biograf. Før Stenløse Bio blev bygget, var der kun en rejsebiograf, der med mellemrum besøgte Stenløse Kro og viste film i krosalen. | + | Stenløse Bio blev opført 1956-59 på [[Gartnervænget 23]]. Den markante bygning ud mod [[Frederikssundsvej]] er i dag lidt indeklemt mellem vejen, den omgivende bebyggelse og parkeringspladsen til [[Damgårdsparken]]. Placeringen blev valgt ud fra en forventning om at tiltrække kunder fra den voksende trafik på [[Frederikssundsvej]] og fra de omkringliggende bysamfund. Indbyggertallet i [[Stenløse]] var i sig selv ikke stort nok til at bære en biograf. Før Stenløse Bio blev bygget, var der kun en rejsebiograf, der med mellemrum besøgte [[Stenløse Kro]] og viste film i krosalen. |
| − | + | ||
'''Bygningen''' | '''Bygningen''' | ||
| − | Stenløse blev udpeget til såkaldt biografby i 1955. Dengang krævede en biograf bevilling samt kendskab til forretning og kunstneriske forudsætninger. I dag er drift af biograf fri næring. Biografen blev bygget mellem 1956 og 1959 af murermester Sigurd Philipsen, efter at han havde fået bevilling, med hjælp fra hustruen [[Else Philipsen]], murerarbejdsmand Ole Jensen og den dengang halvvoksne søn [[Torben Philipsen]]. Byggeriet trak ud på grund af mangel på materialer og hans øvrige kunder skulle også passes. Derfor var det fritidsarbejde. | + | Stenløse blev udpeget til såkaldt biografby i 1955. Dengang krævede en biograf bevilling samt kendskab til forretning og kunstneriske forudsætninger. I dag er drift af biograf fri næring. Biografen blev bygget mellem 1956 og 1959 af murermester [[Sigurd Philipsen]], efter at han havde fået bevilling, med hjælp fra hustruen [[Else Philipsen]], murerarbejdsmand Ole Jensen og den dengang halvvoksne søn [[Torben Philipsen]]. Byggeriet trak ud på grund af mangel på materialer og hans øvrige kunder skulle også passes. Derfor var det fritidsarbejde. |
| − | Sigurd Philipsen var sin egen arkitekt og ingeniør. Inden bygningen fik sin endelig udformning, foretog han grundige studier af amerikanske biografer. Bygningens særprægede ydre var resultat af et ønske om at skabe en idealbiograf med den bedst mulige oplevelse af billede og lyd for publikum. Det ydre måtte indordne sig efter de indre krav, samtidig med at bygningen skulle signalere biograf. Facaden er udformet som blikfang. Byggestilen kan betegnes som dekorativ udnyttet funktionalisme. Kunstmaleren Povl Larsen fra Veksø var Sigurd Philipsens kunstneriske rådgiver omkring farvevalg og dekoration i øvrigt. | + | |
| + | [[Sigurd Philipsen]] var sin egen arkitekt og ingeniør. Inden bygningen fik sin endelig udformning, foretog han grundige studier af amerikanske biografer. Bygningens særprægede ydre var resultat af et ønske om at skabe en idealbiograf med den bedst mulige oplevelse af billede og lyd for publikum. Det ydre måtte indordne sig efter de indre krav, samtidig med at bygningen skulle signalere biograf. Facaden er udformet som blikfang. Byggestilen kan betegnes som dekorativ udnyttet funktionalisme. Kunstmaleren [[Povl Larsen]] fra [[Veksø]] var Sigurd Philipsens kunstneriske rådgiver omkring farvevalg og dekoration i øvrigt. | ||
| + | |||
Stenløse Bio blev i 2005 omtalt (med billede) i Kulturarvsstyrelsens oversigt over modernismens huse, sammen med bygninger af fx Arne Jacobsen. | Stenløse Bio blev i 2005 omtalt (med billede) i Kulturarvsstyrelsens oversigt over modernismens huse, sammen med bygninger af fx Arne Jacobsen. | ||
| Linje 15: | Linje 16: | ||
[[Sigurd Philipsen]] sørgede for, at biografen fik Nordsjællands største lærred på 12 x 5 meter af hensyn til de store amerikanske film, der i det såkaldte cinemascope format krævede et stort og bredt lærred. Maskinerne, der i 1959 blev installeret i operatørrummet, kom fra Bio Lyngby. Lofter og vægge er vigende af hensyn til akustikken, der også er godt hjulpet af den anvendte beklædning. Al unødig støj forsvandt, så de 18 højtaleres lyd gik tydeligt igennem. | [[Sigurd Philipsen]] sørgede for, at biografen fik Nordsjællands største lærred på 12 x 5 meter af hensyn til de store amerikanske film, der i det såkaldte cinemascope format krævede et stort og bredt lærred. Maskinerne, der i 1959 blev installeret i operatørrummet, kom fra Bio Lyngby. Lofter og vægge er vigende af hensyn til akustikken, der også er godt hjulpet af den anvendte beklædning. Al unødig støj forsvandt, så de 18 højtaleres lyd gik tydeligt igennem. | ||
| + | |||
Ved indvielsen havde biografen 15 rækker med 329 pladser. Stolene står på trin, så der er en niveauforskel på to meter fra prosceniet til bagerste række. Stolene blev købt fra en tidligere udgave af biografen Palladium i København, og opstillet med Danmarks største rækkeafstand på 102 centimeter. I dag er antallet af stole reduceret til 286, ligesom nye stole har afløst de gamle og udtjente fra dengang. | Ved indvielsen havde biografen 15 rækker med 329 pladser. Stolene står på trin, så der er en niveauforskel på to meter fra prosceniet til bagerste række. Stolene blev købt fra en tidligere udgave af biografen Palladium i København, og opstillet med Danmarks største rækkeafstand på 102 centimeter. I dag er antallet af stole reduceret til 286, ligesom nye stole har afløst de gamle og udtjente fra dengang. | ||
| Linje 20: | Linje 22: | ||
'''Ikke kun film''' | '''Ikke kun film''' | ||
| − | Foran lærredet er der en scene på 60 kvadratmeter, der kan bruges til forskellige former for optræden og revyforestillinger. Der er senere blevet tilføjet en selvstændig indgang til scenen udefra. Ud over filmforevisninger har Stenløse Bio også lagt lokaler til underholdning med blandt andre Birgitte Grimstad, Ove Sprogøe, Jens Jørgen Thorsen, Mabel, Stenløse Musikskole og Stenløse | + | Foran lærredet er der en scene på 60 kvadratmeter, der kan bruges til forskellige former for optræden og revyforestillinger. Der er senere blevet tilføjet en selvstændig indgang til scenen udefra. Ud over filmforevisninger har Stenløse Bio også lagt lokaler til underholdning med blandt andre Birgitte Grimstad, Ove Sprogøe, Jens Jørgen Thorsen, Mabel, [[Stenløse Musikskole]] og [[Stenløse Ungdomsskole]]s årlige teaterkoncerter over flere dage. |
| Linje 26: | Linje 28: | ||
Stenløse Bio åbnede den 9. september 1959 med "Sejren over Atlanten" - en film om Lindbergs første soloflyvning over Atlanterhavet. | Stenløse Bio åbnede den 9. september 1959 med "Sejren over Atlanten" - en film om Lindbergs første soloflyvning over Atlanterhavet. | ||
| − | Sigurd Philipsen døde i 1960, kort tid efter indvielsen i 1959. Frem til 1989 drev hans enke Else Philipsen biografen videre. Sønnen Torben drev derefter biografen frem til sin død i 2005. Efter hans død førte hans enke Mona Philipsen sammen med børnene biografen videre en kort periode. Senere samme år solgte hun den til de to ægtepar, Pia og Claus Fuglstrøm samt Marianne og Kim Larsen. De nye ejere har tidligere kørt Stenløse Børnefilmklub og har flere fremtidsplaner for biografen. | + | |
| + | [[Sigurd Philipsen]] døde i 1960, kort tid efter indvielsen i 1959. Frem til 1989 drev hans enke [[Else Philipsen]] biografen videre. Sønnen [[Torben Philipsen|Torben]] drev derefter biografen frem til sin død i 2005. Efter hans død førte hans enke [[Mona Philipsen]] sammen med børnene biografen videre en kort periode. Senere samme år solgte hun den til de to ægtepar, Pia og Claus Fuglstrøm samt Marianne og Kim Larsen. De nye ejere har tidligere kørt [[Stenløse Børnefilmklub]] og har flere fremtidsplaner for biografen. | ||
Versionen fra 21. aug 2014, 13:37
Stenløse Bio blev opført 1956-59 på Gartnervænget 23. Den markante bygning ud mod Frederikssundsvej er i dag lidt indeklemt mellem vejen, den omgivende bebyggelse og parkeringspladsen til Damgårdsparken. Placeringen blev valgt ud fra en forventning om at tiltrække kunder fra den voksende trafik på Frederikssundsvej og fra de omkringliggende bysamfund. Indbyggertallet i Stenløse var i sig selv ikke stort nok til at bære en biograf. Før Stenløse Bio blev bygget, var der kun en rejsebiograf, der med mellemrum besøgte Stenløse Kro og viste film i krosalen.
Bygningen
Stenløse blev udpeget til såkaldt biografby i 1955. Dengang krævede en biograf bevilling samt kendskab til forretning og kunstneriske forudsætninger. I dag er drift af biograf fri næring. Biografen blev bygget mellem 1956 og 1959 af murermester Sigurd Philipsen, efter at han havde fået bevilling, med hjælp fra hustruen Else Philipsen, murerarbejdsmand Ole Jensen og den dengang halvvoksne søn Torben Philipsen. Byggeriet trak ud på grund af mangel på materialer og hans øvrige kunder skulle også passes. Derfor var det fritidsarbejde.
Sigurd Philipsen var sin egen arkitekt og ingeniør. Inden bygningen fik sin endelig udformning, foretog han grundige studier af amerikanske biografer. Bygningens særprægede ydre var resultat af et ønske om at skabe en idealbiograf med den bedst mulige oplevelse af billede og lyd for publikum. Det ydre måtte indordne sig efter de indre krav, samtidig med at bygningen skulle signalere biograf. Facaden er udformet som blikfang. Byggestilen kan betegnes som dekorativ udnyttet funktionalisme. Kunstmaleren Povl Larsen fra Veksø var Sigurd Philipsens kunstneriske rådgiver omkring farvevalg og dekoration i øvrigt.
Stenløse Bio blev i 2005 omtalt (med billede) i Kulturarvsstyrelsens oversigt over modernismens huse, sammen med bygninger af fx Arne Jacobsen.
Interiør og inventar
Sigurd Philipsen sørgede for, at biografen fik Nordsjællands største lærred på 12 x 5 meter af hensyn til de store amerikanske film, der i det såkaldte cinemascope format krævede et stort og bredt lærred. Maskinerne, der i 1959 blev installeret i operatørrummet, kom fra Bio Lyngby. Lofter og vægge er vigende af hensyn til akustikken, der også er godt hjulpet af den anvendte beklædning. Al unødig støj forsvandt, så de 18 højtaleres lyd gik tydeligt igennem.
Ved indvielsen havde biografen 15 rækker med 329 pladser. Stolene står på trin, så der er en niveauforskel på to meter fra prosceniet til bagerste række. Stolene blev købt fra en tidligere udgave af biografen Palladium i København, og opstillet med Danmarks største rækkeafstand på 102 centimeter. I dag er antallet af stole reduceret til 286, ligesom nye stole har afløst de gamle og udtjente fra dengang.
Ikke kun film
Foran lærredet er der en scene på 60 kvadratmeter, der kan bruges til forskellige former for optræden og revyforestillinger. Der er senere blevet tilføjet en selvstændig indgang til scenen udefra. Ud over filmforevisninger har Stenløse Bio også lagt lokaler til underholdning med blandt andre Birgitte Grimstad, Ove Sprogøe, Jens Jørgen Thorsen, Mabel, Stenløse Musikskole og Stenløse Ungdomsskoles årlige teaterkoncerter over flere dage.
Indvielse og drift
Stenløse Bio åbnede den 9. september 1959 med "Sejren over Atlanten" - en film om Lindbergs første soloflyvning over Atlanterhavet.
Sigurd Philipsen døde i 1960, kort tid efter indvielsen i 1959. Frem til 1989 drev hans enke Else Philipsen biografen videre. Sønnen Torben drev derefter biografen frem til sin død i 2005. Efter hans død førte hans enke Mona Philipsen sammen med børnene biografen videre en kort periode. Senere samme år solgte hun den til de to ægtepar, Pia og Claus Fuglstrøm samt Marianne og Kim Larsen. De nye ejere har tidligere kørt Stenløse Børnefilmklub og har flere fremtidsplaner for biografen.
Kilder og litteratur
Claus M. Smidt og Ola Wedebrunn: Modernismens Huse. Udgivet af Kulturarvsstyrelsen i forbindelse med Bygningskulturens Dag 2005, 34-35
Ole Taudal Poulsen: Sjællands biografer, 1995, 271
Bent Stiesdal: Kend din egn, 1993, 73
Diverse udklip fra Frederiksborg Amts Avis og Lokalavisen, Stenløse Lokalarkiv
Links
Oprindelig forfatter Thyge C. Bro
11-01-2008
