Fraktalerne
Udsmykningen af Frederikssundbanens stationer er opstillet 1989. Den er udført af billedkunstneren Susanne Ussing (1940-1998) og arkitekt Carsten Hoff (født 1934).
Det er et forløb bestående af 48 forgyldte figurer, baseret på computerudviklede fraktalbilleder, som er anbragt på fire af strækningens stationer. Forløbet afsluttes med en skulptur på stationspladsen i Frederikssund.
Brudstykker
Ordet fraktal kommer af det latinske ord fractus, der betyder "brudt". En fraktal er et brudstykke, en geometrisk form, som gentager sig, så hele systemet bliver et billede af dets enkelte dele. Eller omvendt, små udsnit ligner hele figuren.
Der ses ofte fraktal-strukturer i naturen. Studiet af dem går tilbage til slutningen af 1800-tallet, men tog først fart, da man kunne bruge computere til at tegne figurerne. Den polsk-franske matematiker Benoit Mandelbrot (født 1924) indførte 1975 begrebet fraktalgeometri. Den såkaldte Mandelbrotfigur er opkaldt efter ham. Det er en computers grafiske billede af en matematisk formel.
Gyldne familier
Den store skulptur på Frederikssund Station har en sokkel, der er formet som en Mandelbrotfigur. Her hviler fire terrasser af keramik i forskellige farver. Oven på dem er der nogle høje, snoede jernspir, og mellem spirene snor sig flettet fladmetal. Resultatet er en tredimensional fraktal, der ligner et springvand.
Udsmykningen består desuden af 48 mindre, forgyldte skulpturer, dvs. 12 på hver af den nye S-toglinies fire stationer, Måløv, Veksø, Stenløse og Ølstykke . De stationer, der er kommet til senere (Kildedal og Gl. Toftegård), er ikke udsmykket. Derimod fik Malmparken i slutningen af 2003 en lignende udsmykning (som oprindeligt kom fra Ølby Station).
Hver station har sin egen "familie" af gyldne fraktaler. Figurerne sidder på toppen af de sorte standere med lamper og stationernes navneskilte. De fleste støttes af sorte spir. Smedene på DSBs centralværksted har både lavet spirene og skåret fraktalerne ud. De er beklædt med ægte bladguld og stråler som eksotiske fugle, søheste eller gyldne amøber.
Orden og kaos
Kunstnerparret "opdagede" fraktalerne på et kursus om "Orden og kaos". Dengang var de sære former og figurer et næsten ukendt begreb herhjemme. Senere blev de mere kendt, og da udsmykningen blev afsløret, var interessen for fraktaler enorm.
Fraktalgeometrien beskriver verden på en mere organisk måde end normal matematik. Når man rejser gennem udsmykningen, kan man derfor filosofere over den underlige verden, vi lever i.
Kilder og litteratur
Weilbach, dansk kunstnerleksikon, 1994-2000
Lisbeth Nebelong: Med tog i fraktalernes verden, UD & SE nr. 5, 1989, 28-30
Heinz-Otto Peitgen og P.H. Richter: The Beauty of Fractals, 1986
Tak til Hanne Stilling, Banedanmarks kundecenter, for supplerende oplysninger
Links
Susanne Ussing på www.kid.dk
Carsten Hoff på www.kid.dk
http://aleph0.clarku.edu/~djoyce/julia/explorer.html (leg med fraktalfigurer)
Forfatter: Lene Olesen Bro
14-09-2005
