Smørum Kirke - et folkesagn
Da det på Isøre Ting (1) var vedtaget, at kristendommen skulle være folkets tro, blev hovene (2) revet ned eller renset, for midlertidigt at være gudehuse for den nye tro. I Smørum har man nok også omdannet, renset og viet det gamle gudehov til at være kirke. Men i det tidligere hov var der for meget, der mindede om hedenskabet. Efterhånden ønskede man at få det gamle gudehov ombyttet med en kirke. Men spørgsmålet om, hvor kirken skulle ligge, blev først løst efter svære kampe.
Sagnet fortæller, at man begyndte at opføre kirken på bakkeåsen Tjørnhøj, nær vejen mellem Smørum og Hove. Men hvad bygmestrene opførte om dagen, rev troldene ned om natten. Man opgav så byggeriet på Tjørnhøj og opførte kirken, hvor den nu ligger, synlig fra hele sognet.
J.P. Jørgensen skriver, at rigtigheden af sagnets beretning bestyrkes ved den kendsgerning, at der på Tjørnhøj omtrent 1825 blev optaget en mængde store kampesten. De var anbragt, som om de var fundament til en større bygning. Den ældste del af den nuværende Smørum Kirke er vistnok opført i Svend Estridsens tid. I Lund Domkirkes gavebog står der nemlig, at Knud den Hellige i 1085 gav to bol (3) i Smørhem minor (Smørumnedre) til domkirkens bygning. Smørum Kirke har derfor stået fuldført på dette tidspunkt. Ellers havde den fromme konge vel betænkt denne kirke med sin gave.
- I middelalderen blev Rørvig-halvøen kaldt for Isøre. På Isøre Ting blev der valgt konger og taget andre store beslutninger.
- Hovene var oldnordiske helligsteder. Det er usikkert, hvordan disse gudehove har set ud.
- Et bol er et jordmål, kendt fra tidlig middelalder. Opr. et opdyrket jordstykke, som kunne underholde en familie.
Kilder og litteratur
J.P. Jørgensen: Historiske Optegnelser om Ledøje-Smørum Sogne fra Oldtiden til den nyere Tid, 1925 (fotografisk genudgivelse 1982), 3-4
Oprindelig forfatter: Lene Olesen Bro
25-09-2007
