Vilhelm Nielsen
Vilhelm Nielsen (1918-1978) var sognerådsformand i Ledøje-Smørum Kommune i perioden 1958-70. Han var søn af Karen og Svend Nielsen, Stenbæksgård i Hove, og kom i lære som landmand på Edelgave Gods i 1935. Han aftjente sin værnepligt ved livgarden i 1937-38 og tog på Dalum Landbrugsskole på Fyn 1938-39.
Allerede i 1943 købte han Nonnemosegård. Den ombygget og restaureret og de store mosearealer på gården blev drænet og indvundet i landbrugsjord. Han drev også i nogle år en større tørvemose på gården. Siden hen startede han Omegnens Cementstøberi i laden. Han var optaget af nye afgrøder og maskiner, og han var en af de første landmænd der selv anskaffede sig en mejetærsker .
Han blev langsomt trukket ind i organisatorisk og politisk arbejde. Først i bestyrelsen for Frederikssund Andels Svineslagteri i 1952 og siden som medlem af Ledøje-Smørum Sogneråd, hvor han blev valgt ind i 1954. Han blev sognerådsformand i 1958, og han satsede på at kommunen skulle øge sit befolkningstal kraftigt, hvis den skulle overleve som selvstændig kommune.
Ideen om en grøn kommune med lave huse holdt langt hen ad vejen. Udstykningerne betød , at der kom nye skatteborgere til kommunen, og dermed kunne der sættes byggerier i gang. Fundamentet blev holdt på plads af en gennemtænkt dispositionsplan, hvor kloakker, stier, veje og grønne områder stadig findes i dag.
Politisk svingede han fra partiet Venstre over til De Konservative. Ved valget i 1962 blev han valgt på sin egen borgerliste. Han havde travlt og var sjældent hjemme, kommunen tog alt hans tid. I 1972 trådte han efter kommunalvalget ud af Byrådet, men hans politiske virke endte brat efter valget i 1970. Trods et valg helt på toppen blev han ikke borgmester.
Han blev 1972 udnævnt til formand for Skyldrådet for Københavns Amts Søndre Skyldkreds. Han følte ejendomsvurderingerne som et interessant job, men han savnede sit virke for kommunen.
Kilder og litteratur
Lise Drewes Nielsen, i: Inga Nielsen og Jens Jørgen Nygaard: Ledøje-Smørum 1960-2006, 2009, 24-32
Oprindelig forfatter: Lene Olesen Bro
23-02-2010
