Forskel mellem versioner af "Hampeland"
(5 mellemliggende versioner af 2 brugere ikke vist) | |||
Linje 1: | Linje 1: | ||
− | [[File: hampelandtegn.jpg|285px|thumb|right|Tegning: Ole Bjørn Andersen]] | + | [[File: hampelandtegn.jpg|285px|thumb|right|Tegning: [[Ole Bjørn Andersen]]]] |
− | Gården Hampeland har ligget på samme sted gennem flere århundreder. Hampeland er med på det ældste kort over området, fra 1783. Da landsbyens jord blev udskiftet kort før år 1800, blev Hampeland liggende inde i landsbyen, sammen med [[Præstegården]], | + | Gården Hampeland har ligget på samme sted gennem flere århundreder. Hampeland er med på det ældste kort over området, fra 1783. Da landsbyens jord blev udskiftet kort før år 1800, blev Hampeland liggende inde i landsbyen, sammen med [[Præstegården i Ølstykke|Præstegården]], Toftegård, [[Kærgård]], [[Stengården (Steengaarden)|Stengården]] og [[Kildegård]]. |
Navnet Hampeland har en naturlig forklaring. Ved Hampeland blev der således dyrket hamp, som især blev brugt til rebslagning. | Navnet Hampeland har en naturlig forklaring. Ved Hampeland blev der således dyrket hamp, som især blev brugt til rebslagning. | ||
Linje 13: | Linje 13: | ||
Hampeland har været i den samme families eje over 100 år. Familien Andreasen overtog gården i midten af 1800-tallet. Især huskes [[Jens Andreasen]], som var medlem af sognerådet og i 1877 blev formand for den første brugsforening i [[Ølstykke]]. | Hampeland har været i den samme families eje over 100 år. Familien Andreasen overtog gården i midten af 1800-tallet. Især huskes [[Jens Andreasen]], som var medlem af sognerådet og i 1877 blev formand for den første brugsforening i [[Ølstykke]]. | ||
− | Gården er nu købt af Ølstykke Kommune, men er stadig privatbolig og et fornemt eksempel på den sjællandske byggetradition. | + | Gården er nu købt af [[Ølstykke Kommune]], men er stadig privatbolig og et fornemt eksempel på den sjællandske byggetradition. |
På [[Skenkelsø Mølle]] Museum står en hel plysstue fra Hampeland. | På [[Skenkelsø Mølle]] Museum står en hel plysstue fra Hampeland. | ||
Linje 31: | Linje 31: | ||
[[Kategori: Gårde]] | [[Kategori: Gårde]] | ||
− | [[Kategori: Gammel Ølstykke]] | + | [[Kategori: Gammel Ølstykke]] [[ Kategori: Ølstykke]] |
Nuværende version fra 7. nov 2018, 11:31
Gården Hampeland har ligget på samme sted gennem flere århundreder. Hampeland er med på det ældste kort over området, fra 1783. Da landsbyens jord blev udskiftet kort før år 1800, blev Hampeland liggende inde i landsbyen, sammen med Præstegården, Toftegård, Kærgård, Stengården og Kildegård.
Navnet Hampeland har en naturlig forklaring. Ved Hampeland blev der således dyrket hamp, som især blev brugt til rebslagning.
Gården bestod af et stuehus, staldbygning og lade.
Der blev opført et nyt stuehus i 1870, og i dag står kun stuehuset tilbage. Hampelandgård er den sidste af de store gårde i denne del af Ølstykke, og samtidig en af de bedst velbevarede.
Sidst i 1960'erne begyndte udstykningen af jorden, og i dag findes både børnehave, fritidshjem og skole, som bærer gårdens navn.
Hampeland har været i den samme families eje over 100 år. Familien Andreasen overtog gården i midten af 1800-tallet. Især huskes Jens Andreasen, som var medlem af sognerådet og i 1877 blev formand for den første brugsforening i Ølstykke.
Gården er nu købt af Ølstykke Kommune, men er stadig privatbolig og et fornemt eksempel på den sjællandske byggetradition.
På Skenkelsø Mølle Museum står en hel plysstue fra Hampeland.
Kilder og litteratur
Anna Esbechs tekst til Ølstykke Julemærke 1991
Ølstykke Lokalarkiv
Oprindelig forfatter Ole Bjørn Andersen
29-04-2008