Forskel mellem versioner af "Balsmoseskolen"
| (8 mellemliggende versioner af 2 brugere ikke vist) | |||
| Linje 4: | Linje 4: | ||
| − | [[Fil:Balsmoseskolen.jpg| | + | [[Fil:Balsmoseskolen.jpg|285px|thumb|right|Balsmoseskolen]] |
Udviklingen i den gamle Ledøje-Smørum Kommune i 1970'erne betød, at mange nye boliger blev opført især i Smørumnedre. Mange børnefamilier flyttede ud til den grønne kommune med lys og luft. Det betød, at de to skoler, [[Søagerskolen]] og [[Boesagerskolen]], ikke kunne huse alle børnene. Byrådet vedtog byggeriet af "den tredje skole", og der blev nedsat et byggeudvalg i 1975. Udvalgsarbejdet blev desværre ikke igangsat så betids, at 1. etape kunne stå færdig til skoleårets start i 1976. Derfor måtte der bygges en pavillon, dvs. et let byggeri, som var tænkt kun at skulle fungere nogle år, men pavillonen ligger der endnu og anvendes til SFO-Mosehuset. | Udviklingen i den gamle Ledøje-Smørum Kommune i 1970'erne betød, at mange nye boliger blev opført især i Smørumnedre. Mange børnefamilier flyttede ud til den grønne kommune med lys og luft. Det betød, at de to skoler, [[Søagerskolen]] og [[Boesagerskolen]], ikke kunne huse alle børnene. Byrådet vedtog byggeriet af "den tredje skole", og der blev nedsat et byggeudvalg i 1975. Udvalgsarbejdet blev desværre ikke igangsat så betids, at 1. etape kunne stå færdig til skoleårets start i 1976. Derfor måtte der bygges en pavillon, dvs. et let byggeri, som var tænkt kun at skulle fungere nogle år, men pavillonen ligger der endnu og anvendes til SFO-Mosehuset. | ||
| − | I efteråret 1976 blev det første spadestik til "stenskolen" taget af daværende borgmester, Eigil Poulsen. Skolen blev bygget i tre etaper og taget i brug i 1977, 1978 og sidste etape, blok B og C blev færdige 1. marts 1979. Den officielle indvielse fandt sted den 6. april 1979. Skolen blev leveret som totalentreprise af firmaet Rasmussen og Schiøtz. Et konsulentfirma bistod med planlægningen af byggeriet, og skolen blev bygget på baggrund af de gode og dårlige erfaringer, man havde høstet i de nærmeste foregående år inden for skolebyggeri. Det kom Balsmoseskolen til gode. | + | I efteråret 1976 blev det første spadestik til "stenskolen" taget af daværende borgmester, Eigil Poulsen. |
| + | Skolen blev bygget i tre etaper og taget i brug i 1977, 1978 og sidste etape, blok B og C blev færdige 1. marts 1979. Den officielle indvielse fandt sted den 6. april 1979. Skolen blev leveret som totalentreprise af firmaet Rasmussen og Schiøtz. Et konsulentfirma bistod med planlægningen af byggeriet, og skolen blev bygget på baggrund af de gode og dårlige erfaringer, man havde høstet i de nærmeste foregående år inden for skolebyggeri. Det kom Balsmoseskolen til gode. | ||
Skolen er blevet bygget som en to-spors skole med egen sportshal og meget store udeområder. Fra starten var mange drømme opfyldt. Bygningerne hviler på betonsøjler med røde murstensmure udvendig og i de indre gang- og fællesarealer. Der er store lysindfald, også kaldet den japanske model. Planløsningen er enkel og funktionel, en lang bygningskrop med faglokaler, specialundervisning, bibliotek og personalefaciliteter samt tre blokke med plads til indskolingen bh.-2. kl., mellemtrinnet 3.-6. kl. og udskolingen 7.-10. kl. Dertil en sportshal med fire omklædningsrum. Hallen kan opdeles i to dele. | Skolen er blevet bygget som en to-spors skole med egen sportshal og meget store udeområder. Fra starten var mange drømme opfyldt. Bygningerne hviler på betonsøjler med røde murstensmure udvendig og i de indre gang- og fællesarealer. Der er store lysindfald, også kaldet den japanske model. Planløsningen er enkel og funktionel, en lang bygningskrop med faglokaler, specialundervisning, bibliotek og personalefaciliteter samt tre blokke med plads til indskolingen bh.-2. kl., mellemtrinnet 3.-6. kl. og udskolingen 7.-10. kl. Dertil en sportshal med fire omklædningsrum. Hallen kan opdeles i to dele. | ||
Lokalerne er disponeret, så adgangen til faglokalerne ligger bekvemt i forhold til hjemklasserne. | Lokalerne er disponeret, så adgangen til faglokalerne ligger bekvemt i forhold til hjemklasserne. | ||
| − | '''Udbygning''' | + | ''' |
| + | === Udbygning === | ||
| + | ''' | ||
| + | |||
I løbet af 1980'erne voksede børnetallet atter, og der kom et voldsomt elevpres på skolen. I en periode var der 3 årgange med 4 spor. Det toppede med 611 elever og 47 lærere i 1986/1987. Børnetallet aftog så langsomt igen i løbet af en årrække. | I løbet af 1980'erne voksede børnetallet atter, og der kom et voldsomt elevpres på skolen. I en periode var der 3 årgange med 4 spor. Det toppede med 611 elever og 47 lærere i 1986/1987. Børnetallet aftog så langsomt igen i løbet af en årrække. | ||
| Linje 20: | Linje 24: | ||
Da skolen, foruden et være den ene af Egedal Kommunes skoler, der rummer 10. kl. også er en skole, der skal huse særlige specialklasser, skal der inden for den nærmeste fremtid ske en yderligere tilbygning. For tiden, her i 2010, rummer skolen ca. 520 elever fordelt på 27 klasser, og der er 91 medarbejdere. Nogle af klasserne er allerede nu specialklasser. | Da skolen, foruden et være den ene af Egedal Kommunes skoler, der rummer 10. kl. også er en skole, der skal huse særlige specialklasser, skal der inden for den nærmeste fremtid ske en yderligere tilbygning. For tiden, her i 2010, rummer skolen ca. 520 elever fordelt på 27 klasser, og der er 91 medarbejdere. Nogle af klasserne er allerede nu specialklasser. | ||
| − | '''Kilder og litteratur''' | + | ''' |
| − | Inga Nielsen: Fra landsbyskole til moderne skolevæsen, i: Inga Nielsen og Jens Jørgen Nygaard: Ledøje-Smørum 1960-2006, 2009, 101-102 | + | == Kilder og litteratur == |
| + | ''' | ||
| + | Inga Nielsen: Fra landsbyskole til moderne skolevæsen, | ||
| + | i: Inga Nielsen og Jens Jørgen Nygaard: Ledøje-Smørum 1960-2006, 2009, 101-102 | ||
Balsmoseskolens 25 års jubilæumsskrift | Balsmoseskolens 25 års jubilæumsskrift | ||
| − | Links | + | == Links == |
| + | |||
http://www.balsmoseskolen.dk/ | http://www.balsmoseskolen.dk/ | ||
| − | |||
| − | 12-05-2010 | + | ''Oprindelig forfatter: Anni Agerskov'' |
| + | |||
| + | ''12-05-2010'' | ||
| + | |||
| − | [[Kategori: | + | [[Kategori: Skolebygninger]] [[Kategori:Smørum]][[Kategori:Smørumnedre]] |
| − | [[Kategori: | + | |
Nuværende version fra 4. feb 2015, 10:36
Udviklingen i den gamle Ledøje-Smørum Kommune i 1970'erne betød, at mange nye boliger blev opført især i Smørumnedre. Mange børnefamilier flyttede ud til den grønne kommune med lys og luft. Det betød, at de to skoler, Søagerskolen og Boesagerskolen, ikke kunne huse alle børnene. Byrådet vedtog byggeriet af "den tredje skole", og der blev nedsat et byggeudvalg i 1975. Udvalgsarbejdet blev desværre ikke igangsat så betids, at 1. etape kunne stå færdig til skoleårets start i 1976. Derfor måtte der bygges en pavillon, dvs. et let byggeri, som var tænkt kun at skulle fungere nogle år, men pavillonen ligger der endnu og anvendes til SFO-Mosehuset.
I efteråret 1976 blev det første spadestik til "stenskolen" taget af daværende borgmester, Eigil Poulsen. Skolen blev bygget i tre etaper og taget i brug i 1977, 1978 og sidste etape, blok B og C blev færdige 1. marts 1979. Den officielle indvielse fandt sted den 6. april 1979. Skolen blev leveret som totalentreprise af firmaet Rasmussen og Schiøtz. Et konsulentfirma bistod med planlægningen af byggeriet, og skolen blev bygget på baggrund af de gode og dårlige erfaringer, man havde høstet i de nærmeste foregående år inden for skolebyggeri. Det kom Balsmoseskolen til gode.
Skolen er blevet bygget som en to-spors skole med egen sportshal og meget store udeområder. Fra starten var mange drømme opfyldt. Bygningerne hviler på betonsøjler med røde murstensmure udvendig og i de indre gang- og fællesarealer. Der er store lysindfald, også kaldet den japanske model. Planløsningen er enkel og funktionel, en lang bygningskrop med faglokaler, specialundervisning, bibliotek og personalefaciliteter samt tre blokke med plads til indskolingen bh.-2. kl., mellemtrinnet 3.-6. kl. og udskolingen 7.-10. kl. Dertil en sportshal med fire omklædningsrum. Hallen kan opdeles i to dele. Lokalerne er disponeret, så adgangen til faglokalerne ligger bekvemt i forhold til hjemklasserne.
Udbygning
I løbet af 1980'erne voksede børnetallet atter, og der kom et voldsomt elevpres på skolen. I en periode var der 3 årgange med 4 spor. Det toppede med 611 elever og 47 lærere i 1986/1987. Børnetallet aftog så langsomt igen i løbet af en årrække.
De ændrede undervisningskrav og ønsket om nem adgang til it fra omkring århundredeskiftet stillede andre krav til lokaliteter, og det medførte, at skolen blev udbygget med nye edb-lokaler, og at et fælles multirum, Torvet, blev bygget. Desuden blev nogle nedslidte lokaler som musik, hjemkundskabs- og natur- og fysiklokale fornyet ved flytning til andre områder. Skolen er blevet moderniseret på væsentlige områder inden for de sidste 10 år, men mangler stadig modernisering af sit pædagogiske center og personalefaciliteter.
Da skolen, foruden et være den ene af Egedal Kommunes skoler, der rummer 10. kl. også er en skole, der skal huse særlige specialklasser, skal der inden for den nærmeste fremtid ske en yderligere tilbygning. For tiden, her i 2010, rummer skolen ca. 520 elever fordelt på 27 klasser, og der er 91 medarbejdere. Nogle af klasserne er allerede nu specialklasser.
Kilder og litteratur
Inga Nielsen: Fra landsbyskole til moderne skolevæsen, i: Inga Nielsen og Jens Jørgen Nygaard: Ledøje-Smørum 1960-2006, 2009, 101-102 Balsmoseskolens 25 års jubilæumsskrift
Links
Oprindelig forfatter: Anni Agerskov
12-05-2010
