Forskel mellem versioner af "Frong"
(6 mellemliggende versioner af 2 brugere ikke vist) | |||
Linje 6: | Linje 6: | ||
[[Fil:hojstedgaard.jpg|285px|thumb|right|Sktise]] | [[Fil:hojstedgaard.jpg|285px|thumb|right|Sktise]] | ||
− | Sagnet om [[ | + | Sagnet om [[Frongdysse|Frongdyssen]] nævner en person ved navn Frong, som kan være et mandsnavn fra vikingetid eller tidlig middelalder. Institut for Navneforskning kender ikke et sådant navn, men mener, at der kan være tale om forvanskning af et andet navn, evt. i forbindelse med at sagnet blev nedskrevet i 1875. |
Linje 34: | Linje 34: | ||
Slagslundes indbyggere, der også har færdedes i Slangerup, har måske tænkt, at de også ville markere Froms relationer til Slagslunde og gården ved at opkalde dyssen på [[Højstedgård]] efter ham? Det lyder besnærende, men er rent gætteri. | Slagslundes indbyggere, der også har færdedes i Slangerup, har måske tænkt, at de også ville markere Froms relationer til Slagslunde og gården ved at opkalde dyssen på [[Højstedgård]] efter ham? Det lyder besnærende, men er rent gætteri. | ||
− | I 1772 indsamlede øvrigheden oplysninger fra landets præster til brug for den store danmarksbeskrivelse, "Danske Atlas". Slagslundes præst, [[ | + | I 1772 indsamlede øvrigheden oplysninger fra landets præster til brug for den store danmarksbeskrivelse, "Danske Atlas". Slagslundes præst, [[Henrich Friederich Pram|H. F. Pram]] omtalte i den forbindelse forskellige oldtidsminder på egnen, også dyssen på Højstedgårds mark, men uden navneangivelse eller bemærkning om et tilknyttet sagn. Hvorledes kan det da gå til, at man 100 år senere, i 1875, registrerer et sådant sagn? En mulighed er, at pastor Pram ikke kendte sagnet; en anden, og mere sandsynlig, forklaring kan være, at sagnet først er "opstået" i perioden mellem 1772 og 1874. |
Måske har århundreders overlevering og historier om byens opståen, Højstedgård og dens ejere fået næring og er blevet personificeret og udmøntet i et sagn, da man i 1867 synede den store klokke og i inskriptionen læste navnet From. Inskriptionen kan på det tidspunkt have været vanskelig at læse og derfor fortolket som Frong. Men der er også mulighed for, at udtalen af navnet From er blevet misforstået eller forvansket ved nedskrivningen i 1875. | Måske har århundreders overlevering og historier om byens opståen, Højstedgård og dens ejere fået næring og er blevet personificeret og udmøntet i et sagn, da man i 1867 synede den store klokke og i inskriptionen læste navnet From. Inskriptionen kan på det tidspunkt have været vanskelig at læse og derfor fortolket som Frong. Men der er også mulighed for, at udtalen af navnet From er blevet misforstået eller forvansket ved nedskrivningen i 1875. | ||
Linje 54: | Linje 54: | ||
== Links == | == Links == | ||
− | Sognebeskrivelse nr. 15, Slagslunde sogn | + | [http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/95000/ Sognebeskrivelse nr. 15, Slagslunde sogn] |
+ | ''Oprindelig forfatter: Preben Stenalt'' | ||
+ | ''10-02-2004'' | ||
+ | ''Mindre ændring vedr. pastor H. F. Pram: Jens Allerslev'' | ||
+ | ''10-02-2015'' | ||
[[Kategori: Fortællinger og Sagn]] | [[Kategori: Fortællinger og Sagn]] | ||
[[Kategori: Slagslunde]] | [[Kategori: Slagslunde]] |
Nuværende version fra 11. jun 2015, 09:58
Sagnet om Frongdyssen nævner en person ved navn Frong, som kan være et mandsnavn fra vikingetid eller tidlig middelalder. Institut for Navneforskning kender ikke et sådant navn, men mener, at der kan være tale om forvanskning af et andet navn, evt. i forbindelse med at sagnet blev nedskrevet i 1875.
Ditlev Hansen From
Den eneste blandt Højstedgårds ejere, hvis navn og livshistorie kan have givet inspiration til sagnet og dyssens navn, er Ditlev Hansen From, der døde i Slangerup i 1680.
Ditlev Hansen From, der vistnok var sønderjyde, fæstede i 1641 tre gårde i Slagslunde, der tilsammen udgjorde den gamle bispelensgård. Den var i ny og næ kongelig gæstegård, og dens fæster var også skovfoged på stedet.
Ditlev From giftede sig 1649 med Dorthe Høg, enke efter Slaglundegårds tidligere forpagter Hans Høg. Sønnen, Hans Ditlevsen From, blev født 1652 i Slagslunde. Senere fødtes sønnen Jørgen. Årstallet kendes ikke.
1654 er der registreret pest i optegnelser fra Slangerup, men også uden pest har børnedødeligheden været stor. Dette kan være forklaringen på, at der i sagnet står, at to døtre ligger begravet i kirken. De ligsten, der findes i kirken, er dog alle sat over præster.
1664 er Ditlev From som kirkeværge for Slagslunde Kirke involveret i støbning og opsætning af en ny klokke. Hans navn står i inskriptionen på klokken. 200 år senere, i 1867, konstateres det ved et eftersyn, at klokken er revnet. Kirken fik i 1868 en anden klokke.
Slagslunde By sælges i 1669 til Christoffer Parsberg. Ditlev From flyttede til Slangerup og blev købmand. I 1673/74 fæstede han Have Mølle syd for byen. Han ejede i forvejen en stor gård på torvet og 4 tdr. land ved Slangerup.
Sønnen, Hans Ditlevsen From blev 1678 student fra Slangerup Skole, mens hans bror Jørgen endnu gik i Latinskolen. Ditlev From døde i begyndelsen af 1680. Hans gravminde med vers findes i Slangerup Kirke. Dorthe Ditlev From blev begravet 26.2.1688 ved siden af sin mand.
Fromsgade og Frongsdysse
Den nuværende Brobæksgade i Slangerup har på et tidligere tidspunkt heddet Kongensgade og senere Fromsgade, formentlig opkaldt efter Ditlev From.
Slagslundes indbyggere, der også har færdedes i Slangerup, har måske tænkt, at de også ville markere Froms relationer til Slagslunde og gården ved at opkalde dyssen på Højstedgård efter ham? Det lyder besnærende, men er rent gætteri.
I 1772 indsamlede øvrigheden oplysninger fra landets præster til brug for den store danmarksbeskrivelse, "Danske Atlas". Slagslundes præst, H. F. Pram omtalte i den forbindelse forskellige oldtidsminder på egnen, også dyssen på Højstedgårds mark, men uden navneangivelse eller bemærkning om et tilknyttet sagn. Hvorledes kan det da gå til, at man 100 år senere, i 1875, registrerer et sådant sagn? En mulighed er, at pastor Pram ikke kendte sagnet; en anden, og mere sandsynlig, forklaring kan være, at sagnet først er "opstået" i perioden mellem 1772 og 1874.
Måske har århundreders overlevering og historier om byens opståen, Højstedgård og dens ejere fået næring og er blevet personificeret og udmøntet i et sagn, da man i 1867 synede den store klokke og i inskriptionen læste navnet From. Inskriptionen kan på det tidspunkt have været vanskelig at læse og derfor fortolket som Frong. Men der er også mulighed for, at udtalen af navnet From er blevet misforstået eller forvansket ved nedskrivningen i 1875.
Kilder og litteratur
Preben Stenalt: Oldtidshøje i Stenløse Kommune 2, Stenløse Historiske Forening nr. 36, 2001, 22-30
Danmarks Kirker II, Frederiksborg Amt, bd. 4, 1975-79, 2444 (Slagslunde)
Danmarks Kirker II, Frederiksborg Amt, bd. 3, 1970, 2105 (Slangerup)
Arne Sundbo: Frederikssunds og Købstaden Slangerups Historie, 1931-37
Kort over Slangerup 1796, Historisk Forening for Slangerup Kommune
Links
Sognebeskrivelse nr. 15, Slagslunde sogn
Oprindelig forfatter: Preben Stenalt 10-02-2004
Mindre ændring vedr. pastor H. F. Pram: Jens Allerslev 10-02-2015