Forskel mellem versioner af "Rytterskoler"
(Oprettede siden med 'right I perioden 1722-27 blev der bygget 240 af de såkaldte rytterskoler her i landet. I den tidligere Stenløse Kommune b...') |
|||
Linje 29: | Linje 29: | ||
[[Kategori: Skolebygninger]] | [[Kategori: Skolebygninger]] | ||
− | [[Kategori: Skolevæsen]] | + | [[Kategori: Skolevæsen]][[kategori: Ganløse]][[Kategori: Slagslunde]][[Kategori: stenløse]][[Kategori: Søsum]] |
Versionen fra 11. maj 2015, 11:05
I perioden 1722-27 blev der bygget 240 af de såkaldte rytterskoler her i landet. I den tidligere Stenløse Kommune blev der bygget fire skoler. Skolerne i Søsum og Stenløse var dengang underlagt Frederiksborg rytterdistrikt, mens skolerne i Slagslunde og Ganløse hørte under Københavns rytterdistrikt.
Skolerne blev bygget efter den omordning af landets rytterdistrikter, som Frederik 4. foretog i 1715-20. Der blev oprettet 20 skoler i hvert af krongodsernes 12 rytterdistrikter. Disse kongelige skoler omtales som "rytterdistriktsskoler", hvilket snart blev til "rytterskoler".
Beslutningen om at opføre rytterskolerne blev taget i 1721, hvor kongen kunne fejre sin 50-års fødselsdag. På alle skolerne blev der opsat en mindetavle af sandsten over indgangsdøren. Tavlerne har Frederik 4.s spejlmonogram, årstallet 1721 og en tekst, hvor monarken fremhæver sin store indsats på skoleområdet - først på latin og derefter på dansk i et pompøst digt, hvor han indleder med at takke Gud for at have opnået denne høje alder.
Skolerne blev overalt bygget efter tegninger med nøjagtige mål- og materialekrav, og derfor kan de 240 rytterskoler betegnes som Danmarks første typehusbyggeri.
Også indretningen var oprindelig helt ens. Rummene til venstre for indgangen skulle anvendes til lærerbolig, mens skolestuen og lærerens lille stald lå til højre.
Se Ryttertavler
Kilder og litteratur
Sigv. Ellkier-Pedersen: Bogen om rytterskoletavlerne, 1971 K. Ottosen: Vor folkeskoles oprindelse og udvikling, 1931
Oprindelig forfatter Poul Hesbjerg
05-04-2004